Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Tag på bjergbestigning i Danmark

Det er typisk ikke bjergets topografiske højde, men landskabet og højdeforskellene, som giver "bjergoplevelsen", siger dansk bjergentusiast. Derfor får man ikke nødvendigvis de mest spændende oplevelser, hvis man googler Danmarks højeste punkter. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mange holder sommerferie i Danmark under corona, men alligevel kan du sagtens få højdemeter, bjergoplevelser og storslåede udsigter.

"I et land uden høje bjerge - vil jeg bygge, vil jeg bo", synger Michael Falch i sin hymne om Danmark.

Det er da også rigtigt, at vores bjerge er til at overse, når man sammenligner med Alperne eller Himalayas svimlende tinder. Men det betyder ikke, at du må undvære de store oplevelser.

- Du kan sagtens få højdemeter, syre i benene og fantastiske udsigter herhjemme, siger Jacob T. Johansen, der er dansk bjergentusiast og stifter af hjemmesiden danskebjerge.dk.

Annonce

Han peger på, at det er en udbredt misforståelse, at Danmark er "fladt som en pandekage".

Samtidig er det ikke terrænets højde over havets overflade, som gør det alene.

- Wow-faktoren kommer derimod fra højdeforskellen og de bratte overgange, siger Jacob T. Johansen.

Vejrhøj i Odsherred

Et oplagt bud er Vejrhøj, som er en del af området "Bjergene" i Odsherred.

Med sine 121 meter over havet er det Sjællands højeste jordpunkt.

- 121 meter er en enorm højdeforskel efter dansk standard, og fordi det ligger i åbent terræn, får man en storslået 360 graders udsigt, siger han.

Området er udnævnt som Danmarks første Unesco Geopark.

Annonce

Rubjerg Knude i Nordjylland

Et andet bud er Rubjerg Knude i Nordjylland, foreslår Gunhild Riske, der er rejsebogsforfatter og aktuel med bogen "Turen går til Danmarks Smukkeste Vandreruter".

- Farverne minder mig om Nordafrika. Du har det hvide fyrtårn, det pumafarvede sand, det blå fra himlen og havet. Med lidt god vilje kunne du næsten have været i Marokko, siger hun.

Den klassiske rute går til fyrtårnet, som mange vil kende fra den redningsaktion, hvor fyrtårnet blev flyttet ind i landet.

Gode bakker og vild udsigt

  • Hammerknuden på Bornholm - fordi det er så udansk med de dramatiske klippesider og spor af gamle granitbrud.
  • Møns Klint - de hvide klinter er et fantastisk syn, og her kan du samtidig opleve den længste trappe i dansk natur.
  • Ejer Bavnehøj - landets højest beliggende bakkeområde, hvor du fra tårnet får en endnu vildere udsigt.
  • Gudhjem og Vejle By - fordi bakkerne ligger inde i byerne og er så pokkers stejle, at du får højdemeter og udsigt, næsten uanset hvilken retning du går.

Men hvis du for alvor vil have smæk for skillingen, anbefaler Gunhild Riske en rundtur i det sandede klitterræn langs havet - eksempelvis mellem Mårup Kirke og Grønne Rende.

- Det er sandet og hårdt terræn. Men det vejes op af de fantastiske panoramaudsigter, siger hun.

Annonce

Himmelbjerget

Et tredje bud er Himmelbjerget, selv om det næsten er blevet en kliché, tilføjer Jacob T. Johansen.

- Men det skal ikke ligge stedet til last. For det er bare en fantastisk oplevelse at gå ad en sti, der stiger med mere end 100 højdemeter, siger han.

Gå fra foden og hele vejen op. På den måde mærker du for alvor højden.

- De fleste kører til toppen i bil, men det er den mest ærgerlige måde at opleve et bjerg. Du oplever ikke, hvordan det reelt går op, op, op, siger Jacob T. Johansen.

Annonce

De fynske alper

Fjerde bud er Svanninge Bjerge og Bakker.

For det er ikke uden grund, at de kaldes "De Fynske Alper", konstaterer Gunhild Riske.

- Du kan parkere lige ud til bakkerne, så du har udsigt med det samme. Herfra bølger landskabet op og ned - og allerhøjest har du Lerbjerg, siger hun.

Ifølge VisitFaaborg er Lerbjerg 126 meter højt og et af Fyns højeste punkter.

Herfra er ruterne anlagt sådan, at du går gennem skov, vådområder og hede.

- En lensgreve har i 1800-tallet tilføjet Svanninge Kirke et særlig spir med inspiration fra kirkerne i Østrig, siger Gunhild Riske.

Forklaringen lyder, at eftersom Svanninge Bakker allerede dengang var kendt som "De Fynske Alper", skulle sognet have en "alpekirke", oplyser Svanninge Sogn.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vær den gode pårørende: Tal om sygdommen og hjælp sådan her

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anbefaler: Find de gode historier til børnene

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Hjælp kommunen og vind en præmie: Kan du finde på det perfekte navn til nyt hus?

Ugeavisen Aabenraa

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Ugeavisen Aabenraa

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home uddeler priser med fokus på medmenneskelighed

Ugeavisen Aabenraa

Tidligere DGI-formand fortrød: Tove stiller ikke op for Venstre

Ugeavisen Aabenraa

Ny forskning: Disse kulhydrater forpurrer dit vægttab

Ugeavisen Aabenraa

Slut med fast adresse: Campingplads skal være for campister

Ugeavisen Aabenraa

Havneformand: Travl havn giver håb for hele kommunen

Ugeavisen Aabenraa

Louise ledte efter kærligheden i nyt TV2-program: Sådan er det gået hende

Ugeavisen Aabenraa

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Ugeavisen Aabenraa

Søstre løber med kronprinsen

Ugeavisen Aabenraa

Ny bar er lige på trapperne: Den er opkaldt efter en bulldog

Ugeavisen Aabenraa

Derfor er lokale supermarkeder løbet tør for Chabeso: Kultsodavandens dage kan være talte

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring til kommunens unge: Lad jer teste

Ugeavisen Aabenraa

Læs hvordan: Danskere har tjent formuer på at opkøbe udlejningsejendomme i Flensborg

Ugeavisen Aabenraa

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Ugeavisen Aabenraa

- Streamer du ulovligt? Spot faresignalerne i tide

Ugeavisen Aabenraa

Lars fik en god oplevelse: Ankom til Raubling i god form og højt humør

Ugeavisen Aabenraa

Direktør fejrer jubilæum: - Jeg har ikke bagt mange speltboller eller klassens-time-kage

Ugeavisen Aabenraa

Unge tager føringen: Genbrug er blevet prestige

Ugeavisen Aabenraa

Familien Eskildsen klemt i det hurtige boligmarked i Aabenraa: Er flyttet ind hos konens bror, mens de venter på drømmehuset

Ugeavisen Aabenraa

Mæglere på vej mod rekordår i Aabenraa: Boliger i byen bliver revet væk - en fjerdedel af dem sælges som skuffesalg

Annonce