Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Tommy blev ved med at prikke til chefen: Nu har han fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig ved at købe chefens klinikker

Tommy Hansen har det store smil fremme i øjeblikket. Han har nemlig fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig. Foto: André Thorup
33-årige Tommy Hansen har altid vidst, at han gerne ville være selvstændig en dag. Nu er det lykkedes ved at købe ikke bare én, men to fysioterapeutklinikker.

Aabenraa/Rødekro: En insisterende "prikken" til chefen har nu båret frugt for 33-årige Tommy Hansen.

1. oktober overtog han Frankie Hansens to fysioterapeut-klinikker i Rødekro og Aabenraa - to år efter, at han blev ansat her. Men der har aldrig været tvivl hos Tommy Hansen om, at han ville være selvstændig en dag.

- Det var en drøm, mens jeg studerede. At være selvstændig har jeg nok fra min far, som er landmand. Det her med selv at kunne styre det og have ansvar gør noget for arbejdsmoralen, forklarer 33-årige Tommy Hansen.

Annonce

Det var hans egen interesse for kroppen, som blev vakt gennem styrketræning, som fik ham til at blive fysioterapeut. Én af hans kammerater fortalte om uddannelsen, og da han samtidig fik en masse viden om kroppen, skader og genoptræning gennem sin styrketræning, var det oplagt at læse til fysioterapeut.

- Her kunne jeg bruge min viden, og i dag er det min viden og den videnskabelige forskning, der er vigtigst i mit arbejde. At jeg giver en behandling, der er forskning for. Det er det, jeg vil have, mine klinikker skal stå for, siger han.

Fandt motivationen igen

Tommy Hansen er meget engageret, energifyldt og entusiastisk omkring sit arbejde. Men han har også prøvet forskellige ting gennem sit liv og oplevet at miste motivationen i et arbejde, hvor han ikke kunne styre tingene selv. Fordi klienterne var sygemeldte fra deres job og kunne lade være med at møde op, og dermed følte Tommy Hansen, at det var spildt arbejde.

- Men det var jo også spændende, fordi jeg lærte at tale med alle slags mennesker. Men her kommer de af dem selv, og det gør motivationen større, forklarer han.

Synenergien mellem fysioterapi, træning og sund livsstil er vejen til bedring og øget livskvalitet, mener Tommy Hansen. Foto: André Thorup

Ved skiftet til Frankie Hansens klinikker fandt han motivationen og arbejdsmoralen igen, og den vil han  kæmpe for i sine klinikker.

- Jeg tror på, at fysisk aktivitet generelt set kan påvirke livskvaliteten, smerteoplevelsen og den fysiske funktionsevne i en positiv retning. At synenergi mellem fysioterapi, træning og sund livsstil er vejen til bedring og øget livskvalitet. Derfor er det min plan at tilbyde flere hold og flere muligheder for personlig træning, gøre medarbejderne klogere gennem efteruddannelse og selv blive uddannet til sportsfysioterapeut, så vi kan få flere klubber, nu hvor Frankie har opbygget et godt ry inden for sportsfysioterapi, siger Tommy Hansen.

Annonce

Bliver boende i Rødekro

Hvor Frankie Hansen har boet lige ved siden af klinikken på Lille Kolstrup, kommer det ikke til at ske for Tommy Hansen. Selvom han har købt hele matriklen på Lille Kolstrup, så bliver han og familien boende i Rødekro, hvor alle er faldet godt til.

- Min kone og jeg talte om at flytte herind, men Lille Kolstrup er ikke et villakvarter. Der er ingen legekammerater til børnene i nærheden, så vi har valgt at blive boende i Rødekro og leje huset i Aabenraa ud, fortæller han.

Frankie Hansen fortsætter i klinikken et par år endnu.

Blå bog

Tommy Hansen er 33 år og oprindeligt fra Bredebro.

Han bor i dag i Rødekro sammen med sin kone og deres tre drenge på 2, 5 og 7 år.

Han tror på, at fysisk aktivitet er vigtig og har altid selv styrketrænet meget. I et skur ved hjemmet er der indrettet hjemmefitness, så han og konen kan træne uden at "spilde" tiden på kørsel til et fitnesscenter. Det blev de enige om, da de fik barn nummer to.

Normalt træner Tommy her fem til seks gange i ugen, men det seneste stykke tid er fritiden gået med arbejdet med at overtage klinikkerne, så da har han ikke haft tid.

Som ung vidste Tommy Hansen ikke, hvad han ville være, så han valgte handelsskolen, fordi der var mange piger, og han var ikke god til håndværk og kunne ikke se sig selv på gymnasiet.

Siden blev han uddannet reservedelsmekaniker hos Skifter Bil med et 12-tal, selvom det arbejde ikke sagde ham noget. Men undervejs fandt han ud af, at det skulle være fysioterapi og læste biologi på fjernundervisning.

Han blev uddannet i 2014 og blev i 2019 ansat ved FysioDanmark klinikker i Aabenraa og i Rødekro. Det er de klinikker, han nu har overtaget.

Overtagelsen af klinikkerne markeres den 6. november klokken 12 i klinikken på Lille Kolstrup med en reception.

At være selvstændig har jeg nok fra min far, som er landmand. Det her med selv at kunne styre det og have ansvar gør noget for arbejdsmoralen.

Tommy Hansen


Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Verdens bedste o-løbere skal dyste i Aabenraas snørklede gader: Du kan også løbe med

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ordblinde Lars skriver sine dæmoner ud i sin første krimi: Selvfølgelig skulle den foregå i ungdommens Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nu skal årets mester findes: Afgørelsens time i løb på Padborg Park

Ugeavisen Aabenraa

Her får du overblikket: Det kan du opleve i Aabenraa i efterårsferien

Ugeavisen Aabenraa

Løvbjerg forvandler grillbar til flaskerum: Giver flere fordele til kunderne

Ugeavisen Aabenraa

Tommy blev ved med at prikke til chefen: Nu har han fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig ved at købe chefens klinikker

Ugeavisen Aabenraa

Ingen adgang for voksne: Restaurant Bloom var børnenes for en aften

Ugeavisen Aabenraa

Juletog bliver til spøgelsestog: Kører i gågaden til Halloween

Ugeavisen Aabenraa

Efter 11 år på Storetorv er det slut: Julehjertebyen flytter

Ugeavisen Aabenraa

Efter endnu en aften med et fyldt Storetorv: Nu bliver Kim Larsen-fællessang en tradition

Ugeavisen Aabenraa

Opbakningen halter: Husk at din støtte kan give resultater og lokal stolthed

Ugeavisen Aabenraa

225 gæster overvældede direktør: Havnen åbner helt sikkert dørene for naboerne igen

Ugeavisen Aabenraa

Kommunens arkitektur blev hædret: Hængende Ly løb med to priser

Ugeavisen Aabenraa

Sønderjysk topatlet må vende hver en krone: Søger efter sponsorer for at nå stort OL-mål

Ugeavisen Aabenraa

10. Aabenraa ramt af stor nedgang i elevtallet: Efterskolerne trækker ekstra i år

Ugeavisen Aabenraa

Efter syv måneders vejarbejde: Nu åbner Løgumklostervej snart igen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Kim Larsens sange fik hyggen frem i regnvejret

Ugeavisen Aabenraa

Bind og Bloom inviterer børnene på fin middag: Overskuddet går til udsatte børn og unge

Ugeavisen Aabenraa

Hvor er den gode legeplads i byen? Børnefamilierne mangler et samlingssted i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

Man skal selv tage initiativet, lyder det gode råd fra en by på landet: I Kliplev sørger de selv for nye legepladser

Ugeavisen Aabenraa

Kenneth får altid det samme spørgsmål fra sine børn på 4 og 7 år: Far, hvor er de gode legepladser henne?

Ugeavisen Aabenraa

Jane har givet sig selv en udfordring: Skal gå en maraton på god grundform og stædighed

Ugeavisen Aabenraa

2 år, 3 måneder og 13 dage efter: Endelig fik skyttebrødre en ny konge

Annonce