Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Underholdning og oplevelser sælger billetter i Aabenraa

tæppet går for nye oplevelser i Kultur- og Musikhus Sønderjyllandshallen. Halbestyrer Peter Autzen melder om travlhed og solgte billetter. arkivfoto: Ulrik Pedersen
Kultur- og Musikhuset Sønderjyllandshallen har en sæson, der bugner af forestillinger, shows og koncerter. Underholdning og oplevelser sælger nemlig billetter som aldrig før.
Annonce

Aabenraa: Der planlægges langt frem i tiden, når borgerne i Aabenraa vil underholdes. Selv om Ørkenens Sønner først kommer til Aabenraa i september 2020, så er forestillingen allerede på nuværende tidspunkt tæt på udsolgt.

Det fortæller halbestyrer Peter Autzen, Koncert- og Musikhuset Sønderjyllandshallen i Aabenraa.

For underholdning hitter, og der sælges billetter til både teater, shows og koncerter som aldrig før.

- Folk vil ud, de køber billetter - det er lige fra teater til klassisk, fra rock og rul til stand-up comedy og de store juleshows, der kommer nu. Folk vil ud. De vil have oplevelser. Det kan vi mærke. Julehandlen er så småt gået i gang, og vi sælger faktisk allerede en del gavekort - og billetter, selvfølgelig, til forskellige arrangementer. Folk har nok af ting stående fremme derhjemme, hvor der skal tørres støv, så de vil hellere have oplevelser, fortæller Peter Autzen.

Annonce

Foredrag er den nye sort

Stand-up er én af de ting, der stadig trækker publikum til Aabenraa.

- Det kører i højt gear, erkender Peter Autzen, som dog også har fået en ny niche: foredrag.

- Foredrag er den nye sort, mener han.

Årsagen er at denne genre er en optimal blanding af underholdning og oplysning, så publikum føler, at de får noget mere med hjem, forklarer Peter Autzen om de arrangementer, der på det seneste har omfattet illusionist Jan Hellesøe.

- Til foredraget med hjerneforskeren Peter Lund Madsen var der solgt knap 500 solgte billetter - det synes jeg jo er flot. Og så havde vi et andet foredrag med Henriette Søvind, hun ville ikke have mere end 150 ind, så dér var udsolgt.

Næste fordrag er med Daniel Rye, der var fanget af Islamisk Stat. Også han sælger billetter, fortæller Peter Autzen, der desuden har Nicolaj Kirk og Preben Elkjær på plakaten.

- Foredrag er jo en blandet landhandel.

Annonce

Længere sæson

Det er dog ikke kun de mange solgte billetter, der spreder glæde hos den erfarne halbestyrer. Tilsyneladende strækker sæsonen sig også længere i forhold til tidligere.

- Vores typiske sæson har hidtil varet fra oktober til marts-april. Men i år har vi oplevet at der blev solgt billetter allerede i september. Sommer er traditionelt sværest at sælge billetter i - og så er det februar måned på grund af vinterferie. Og den er hellig for mange. Før var det januar lige oven på jul - dér kunne folk ikke overskue at komme ud. Januar i år har vi hele tre nytårskoncerter. Det giver travlhed - den er lige så god som de andre måneder. Det er februar også, men der er ikke så mange arrangementer, vi har da to-tre stand-upper - ja - jeg kalder Niels Hausgaard for Danmarks ældste stand-upper. Han lavede jo stand-up comedy længe før det blev opfundet. Så er der nogle koncerter, forestillinger og en symfonikoncert. Den er egentlig også ok.

Hausgaard er uden tvivl Sønderjyllandshallens highlight, mener Peter Autzen.

- Fordi vi har ham solo hér i hele Sønderjylland. Og til de unge har vi Nikolaj Stokholm, hvor vi allerede er i gang med at sælge show nummer to samme aften - i alt 1.200 billetter.

Halbestyreren har i indeværende sæson flere gange måttet melde alt udsolgt, senest ved symfoniorkesterets fortolkning af Beatles-sange.

Det samme skete ved koncerten med Queen Machine, Linje 3 er tæt på, salget til julekoncerterne går rigtig fint.

- Ja - og til Ørkenens Sønner i september 2020 har vi næsten udsolgt show nummer 1, så jeg regner med at show nummer 2 kommer til salg endnu inden jul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce