Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vin og Gastro er flyttet: Nu fik Kasper opfyldt sin drøm

Det er ikke den fedeste måde at åbne sin nye butik på, siger Kasper Faltz om den stille åbning af Vin og Gastro på Rådhusgade. Men han vil tage revanche senere med en reception, når hans nye restaurant også er åbnet. Foto: Timo Battefeld
Onsdag åbnede Vin og Gastro i de nye lokaler på Rådhusgade. Det har været en turbulent periode for ejeren Kasper Faltz, for coronakrisen stoppede de oprindelige planer. Men nu må det briste eller bære.
Annonce

Aabenraa: Skal - skal ikke?

Det har været det store spørgsmål for Kasper Faltz, siden coronakrisen begyndte for et par måneder siden. Dengang i marts var planen ellers klar: Kasper Faltz ville flytte sin vin- og delikatesseforretning Vin og Gastro fra Storetorv til det tidligere Nelson på Rådhusgade og åbne butik og restaurant 1. april.

Men så kom krisen og lukkede store dele af Danmark ned. Tilbage stod 34-årige Kasper Faltz med et dilemma, for skulle han flytte alligevel eller vente?

Han valgte at vente, men før påske begyndte han alligevel på renoveringen af de nye lokaler for at være klar, når han tog beslutningen.

Det gjorde han for tre uger siden, og onsdag åbnede han Vin og Gastro i det nye lokaler.

- Nu gad jeg ikke vente længere. Jeg vidste jo, at jeg ville flytte herop. Spørgsmålet var bare hvornår. Min kone og jeg sad derhjemme en aften og talte om det og så sagde vi: Nu gør vi det. Så må det briste eller bære, fortæller Kasper Faltz.

Nu gad jeg ikke vente længere. Jeg vidste jo, at jeg ville flytte herop. Spørgsmålet var bare hvornår. Min kone og jeg sad derhjemme en aften og talte om det og så sagde vi: Nu gør vi det. Så må det briste eller bære.

Annonce

Kan genkende Nelson

Han havde glædet sig til at åbne butik og restaurant med fuld skrald, som han siger. Men sådan blev det ikke, og derfor åbner restauranten heller ikke endnu, selvom det er tilladt fra mandag den 18. maj.

- Der kommer ikke til at gå længe, men lige nu har vi ingen retningslinjer fået for åbning af restauranterne. Det venter vi på, for det er afgørende for, hvornår vi åbner. Vi mangler kun det sidste deroppe, og kokkene er klar, så vi skal egentlig kun bruge en uge, så kan vi åbne den også. Men det kommer jo an på, hvor stramme retningslinjerne bliver, for hvis det bliver noget med fire kvadratmeter pr. person og lignende, så kommer det ikke til at ske lige nu, forklarer han.

Man kan stadig sagtens genkende lokalerne fra dengang, Nelson holdt til der. Alt er lige blevet opdateret, så både butik og restaurant har fået et et mere moderne look med farver på væggene, nye lamper og interiør.

Annonce

Føler mig hjemme

Under overfladen er der også blevet gjort rigtig meget med grundig rengøring, nye fuger osv., og der er blevet knoklet igennem, for det er Kasper Faltz og hans kone med hjælp fra nogle venner, som har lavet alting selv.

- Det har været hårdt, for det er blevet gjort efter arbejdstid, men jeg er glad for resultatet. Det er blevet, som jeg gerne ville have det. Jeg ville gerne have, at man stadig kunne genkende Nelson, men på en ny og frisk måde, og det er lykkedes. Jeg har haft den der spænding, om tingene nu ville fungere her, som jeg forestillede mig, og i weekenden var jeg slet ikke tilfreds. Men så kom der vin på hylderne, og nu føler jeg mig hjemme her og er bare så glad for at være flyttet, siger Kasper Faltz.

Når restauranten er åbnet, og restriktionerne om forsamlingsforbud er ophævet, vil Kasper Faltz have det fulde skrald og holde en reception.

Det nye Vin og Gastro

  • Det var i slutningen af februar, at Jens Gunnar "Gugge" Diers offentliggjorde, at han ville lukke ét af byens kendte gå-i-byen-steder Nelson den 21. marts.
  • Planen var, at Vin og Gastro den 1. april skulle åbne butik og restaurant i lokalerne, men de planer blev stoppet af coronakrisen.
  • Onsdag den 13. maj åbnede vin- og delikatesseforretningen endelig på Rådhusgade. Restauranten åbner først senere.
  • I den nye butik er der en mindre vinbar, hvor man kan nyde et glas vin.
  • Der vil også komme udendørs servering på terrassen med tapas, ost og vin.
  • Restauranten kommer til at ligge på de to øverste etager. Det bliver ikke de traditionelle tre retters menuer, man kan købe her, men delemad.
  • Det øverste lokale vil man stadig kunne booke til selskaber.
  • Rådhusgade 5 er en historisk ejendom, hvor H.P. Hanssen havde sin daglige gang som ejer af avisen Hejmdal.

Onsdag åbnede Kasper Faltz Vin og Gastro i Nelsons tidligere lokaler på Rådhusgade. Åbningen skulle være sket den 1. april, men det satte coronakrisen en stopper for. Foto: Timo Battefeld
Osteboden er der også blevet plads til i den nye butik. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce