Annonce
Alarm112

Ældre mand kaldte muslimsk kvinde perker ved overfald

Retten i Glostrup behandler onsdag en sag om et overfald på en muslimsk kvinde. Det blev begået på en parkeringsplads i Søborg i februar. (Arkivfoto). Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Retten i Glostrup skal afgøre, om et møde imellem en muslimsk kvinde og en ældre mand var en hadforbrydelse.

En 67-årig mand er ved Retten i Glostrup blandt andet tiltalt for at kalde en yngre muslimsk kvinde ”perkerluder” og true hende med en ratlås. Sammen med sin 66-årige kone skal han også have slået kvinden.

Men det er to meget forskellige syn på sagen, som bliver præsenteret for retten, da sagen starter onsdag.

På den ene side beskriver manden kvinden som en ”aggressiv, hysterisk én,” og han flyttede hende kun, så han kunne beskytte sin kone.

Den muslimske kvinde fortæller, hvordan hun fik hjernerystelse efter slagene, og var bange for at hun skulle dø, fordi den 67-årige slog så hårdt.

Ægteparret er tiltalt for at overfalde kvinden med tørklæde på en parkeringsplads i Søborg 13. februar omkring klokken 10.15 om formiddagen.

Det kvindelige offer fortæller i retten, at den 66-årige kvinde gentagne gange bankede sin bildør ind i hendes bil, imens manden var inde i en butik.

Den 66-årige kvinde forklarer, at hun måske strejfede sidespejlet, og at den muslimske kvinde råbte af hende. Kvinden forklarer videre, at hun var irriteret, men ikke vred.

På et tidspunkt kom den 67-årig mand ud af butikken. Den muslimske kvinde forklarer, at da hun fortalte manden, hvad der skete, råbte han: "Og hvad så?". Hun fortæller videre, at han kaldte hende perker.

- Han siger: Nu skal du høre her perkerluder, hvis du er utilfreds, skal du pakke dit lort og flytte hjem, fortæller kvinden.

Parret skal have slået hende i ryggen, men det nægter manden.

Den 66-årige kvinde med indisk baggrund, som afgiver forklaring på engelsk, benægter også meget bestemt.

Manden forklarer, at han tog fat i kvinden for at flytte hende, fordi han ville beskytte sin kone.

- Så tager jeg hende i skulderen og flytter hende og siger, hvis der er noget du er utilfreds med så skrub hjem, siger han.

Senioranklager David Haahr fortæller, at den 67-årige skulle have sagt, "Din lille hjernedøde perkerluder, hvis du er utilfreds, kan du bare skrubbe hjem, hvor du hører til", ifølge politiets afhøringsrapport.

Manden erkender, at han har sagt noget lignende. Han mener ikke, at han er racist, da konen er af indisk herkomst, og fordi han bor i et kvarter med mange indvandrere.

Han erkender også at han fnys ad hende, så der kom spyt. Den 67-årige hentede sin ratlås, som han svingede over hovedet for at true offeret. Det erkender han, men han mener ikke, at han skal dømmes for trusler.

Manden er også tiltalt for hærværk på offerets bil, men benægter det. Senioranklager David Haahr medgiver, at anklagen om hærværk ikke er understøttet af forklaringerne i retten eller beviser.

Episoden sluttede, da et vidne greb ind.

Det skete, da den 67-årige truede med ratlåsen. Vidnet, der er en ældre mand, sagde til manden, at hvis ikke han stoppede, ville han blive anholdt, for han er pensioneret politimand.

Anklagemyndigheden kræver fængselsstraf for vold under skærpede omstændigheder. Anklageren mener nemlig, at volden grunder i offerets etniske oprindelse og tro, og at det derfor er en hadforbrydelse.

Anklageren lægger op til 60-70 dages delvist ubetinget fængsel til manden, og 30-40 dage betinget fængsel til kvinden.

Der bliver afsagt dom i sagen den 19. maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Svensk politi melder om 50 sager om stenkast mod danske biler

Annonce
Annonce
Alarm112

Mands drab på sine børns mødre udløser livstidsstraf

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Alarm112

Advokatfirma taber millionstrid i landsretten

Alarm112

Serbien udleverer mistænkt for drabsforsøg i Søborg

Alarm112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke:  - Så hører jeg braget og moren skrige

Alarm112

Sygeplejerskestuderende filmede i smug: Dømt til behandling for sine krænkelser

Alarm112

Mor til pige dræbt af flugtbilist:  - Jeg ser den komme imod os og jeg kan ikke nå at gøre noget

Alarm112

Far dømt for at voldtage sin egen datter gennem fire år

Alarm112

Drabsdømt blev forhørt af sin kæreste inden knivdrab

Alarm112

Voldsomt knivdrab på gravid eks udløser 14 års fængsel

Alarm112

Formodet flugtbilist varetægtsfængslet i fire uger

Alarm112

Mænd undgår afsoning i gammel sag om sort arbejde

Alarm112

Politiet: Pas på med at investere i kryptovaluta

Alarm112

Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist nægter skyld

Alarm112

Rekord: 200 daglige mistanker om hvidvask og terrorstøtte

Annonce