Annonce
Alarm112

25-årig sigtet for medvirken til drab på Christiania

Københavns Politi har sigtet en 25-årig for medvirken til drab på en 22-årig mand i juli. (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
En mand mistede den 3. juli livet, da en ukendt gerningsmand skød og dræbte ham på Christiania i København.

Københavns Politi har sigtet en 25-årig person for at have medvirket til et drab på Christiania den 3. juli i år.

Her mistede en 22-årig mand livet.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Annonce

Den unge mand blev skudt, mens han sad med en gruppe personer på Pusher Street i den københavnske fristad.

Det er uvist, hvem der affyrede skuddene, der kostede den 22-årige livet, men politiet er af den "klare opfattelse, at der er tale om en planlagt likvidering". Flere gerningsmænd menes at have stået bag.

Hvad motivet skulle være til at slå manden ihjel, er endnu uklart. Det er muligt, at en anden var målet, mener politiet.

- Vi har samstemmende hørt fra beboerne på Christiania, at han var en vellidt ung mand. Derfor er en af vores teorier, at skuddene ikke var tiltænkt ham, siger vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi.

- Vi har på nuværende tidspunkt efter tre måneders efterforskning ikke fundet motiver for, hvorfor han skulle være et offer - tværtimod, siger han.

Hvem kuglerne var tiltænkt, vil han ikke spekulere i, men politiet kigger på en række personer, der var i nærheden, da skuddene faldt.

Politiet kan ikke sige, om drabet er bande- eller rockerrelateret.

- Der er vi helt åbne, siger Bjarke Dalsgaard.

Vicepolitiinspektøren nævner ikke, hvordan politiet mener, at den 25-årige, der netop er blevet sigtet, skulle have medvirket til drabet.

Manden var allerede i politiets varetægt, da han blev sigtet. Han sidder varetægtsfængslet i en anden sag om grov og personfarlig kriminalitet.

Politiet søger vidner til drabet, der fandt sted omkring klokken 00.40 natten til lørdag den 3. juli, eller informationer om personen, der stod bag.

- Vi vil stadig gerne høre fra enhver, der kan lede os i retning af den mand, der trykkede på aftrækkeren – eller andre, som har haft en rolle i drabet, siger Bjarke Dalsgaard

Gerningsmanden beskrives som en ung mand, der er 175–185 centimeter høj, spinkel til ranglet af bygning og af afrikansk afstamning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Tiltale: Mand mishandlede og forsøgte at dræbe syg hustru

Annonce
Annonce
Alarm112

Person er blevet stukket med kniv til fest

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Tidligere grundstødt fragtskib må nu sejle videre

Alarm112

34-årig mand død i soloulykke på Sydfyn

Alarm112

32-årig motorcyklist mister livet på køreanlæg

Alarm112

Vognmand mister bil efter taxachaufførs alt for høje fart

Alarm112

Narkotika blev smuglet til fods over grænsen til Tyskland

Alarm112

Appelsinkast knuser forrude på bil på motortrafikvej

Alarm112

Fire års fængsel for arbejde på illegal cigaretfabrik

Alarm112

Stort antal corona-bøder på vej efter principiel dom i landsret

Alarm112

Grundstødt fragtskib ved Bornholm er drevet fri af sig selv

Alarm112

Grundstødt fragtskib har rykket sig en lillebitte smule

Alarm112

Stor sag kaldes Sweet Talk - 3000 fik opkald fra svindlere

Annonce