Annonce
Alarm112

71-årig spanier tiltalt for at dræbe bartender på Christiania

Mandag begynder en drabssag ved Københavns Byret om et drab, der skete i februar 2020. Den tiltalte kan blive udvist af Danmark. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mandag begynder retssagen imod en 71-årig spanier, som er tiltalt for at dræbe en 57-årig mand på Christiania.

22. februar sidste år blev 57-årige britiske Ian Roy Parkin stukket med en kniv flere gange. Han døde på hospitalet af sine kvæstelser.

Det skete sidst på aftenen på Mælkevejen på Christiania i København. Nærmere bestemt mellem Multimediehuset og Løvehuset i nærheden af Café Månefiskeren.

Mandag går retssagen imod den 71-årige herboende spanske mand, som er tiltalt for at have dræbt ham, i gang ved Københavns Byret.

Anklageren kræver fængselsstraf, og at den 71-årige mand bliver udvist fra Danmark for bestandig.

Ian Roy Parkin var bartender på værtshuset Woodstock. Han var vellidt i fristaden og havde boet i Danmark siden 1980'erne.

Spanieren skal have stukket Ian Roy Parkin adskillige gange i hovedet, halsen, nakken og på overkroppen med en kniv.

Hulda Mader, som er pressetalskvinde på Christiania, fortalte, kort efter drabet skete, til B.T., at Ian Roy Parkin var et venligt gemyt, som ikke skabte fjender.

- Han har boet på Christiania og arbejdet på Woodstock i mange år. Han var en sød, rolig og fredelig person, som aldrig gjorde nogen noget ondt, sagde hun til mediet.

Woodstock er et legendarisk værtshus på Christiania, som har ligget der siden hippietiden.

Sidste år afgjorde retten, at spanieren skulle mentalundersøges. Det skrev Ekstra Bladet 30. juli 2020.

Der var lukkede døre ved grundlovsforhøret i sagen. Men ifølge mediet læste anklager Søren Harbo en del af den tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret op ved det åbne retsmøde.

Her lød det, at den tiltalte havde forklaret, at han havde planlagt at dræbe den 57-årige i flere år, fordi han var træt af ham. Men den 71-årige nægtede sig samtidig skyldig.

Senioranklager Marie Petersen fører sagen nu, og hun kan ikke kommentere på mentalundersøgelsen, inden retssagen går i gang.

I anklageskriftet lyder det, at anklagemyndigheden tager forbehold for, at kræve den 71-årige idømt en anden sanktion en almindelig straf. Det kan eksempelvis være en behandlingsdom.

Men Marie Petersen fortæller, at anklagemyndigheden som udgangspunkt går efter fængselsstraf til den tiltalte.

Der er sat seks dage af til sagen, som ventes afsluttet i juni.

/ritzau/

Artikel fra BT.
Artikel fra Ekstra Bladet
Annonce
Annonce
Alarm112

Danske bilister er mål for stenslag på svensk motorvej

Annonce
Annonce
Alarm112

Voldsomt knivdrab på gravid eks udløser 14 års fængsel

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Alarm112

Formodet flugtbilist varetægtsfængslet i fire uger

Alarm112

Mænd undgår afsoning i gammel sag om sort arbejde

Alarm112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke:  - Så hører jeg braget og moren skrige

Alarm112

Politiet: Pas på med at investere i kryptovaluta

Alarm112

Mor til pige dræbt af flugtbilist:  - Jeg ser den komme imod os og jeg kan ikke nå at gøre noget

Alarm112

Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist nægter skyld

Alarm112

Rekord: 200 daglige mistanker om hvidvask og terrorstøtte

Alarm112

Drabsdømt bryder sammen i landsret under bevisførelse

Alarm112

Byret frifinder to: Knivstikkeri var dødsvold - ikke drab

Alarm112

Flugtbilist påkørte betjent: Stilles for en dommer mandag

Alarm112

Anklager kræver livstid til far for drab på sine børns mødre

Alarm112

Eksplosion ved Blegdamsvejens Arrest kom fra bildæk

Alarm112

Fløjet på Skejby efter alvorligt sammenstød: 82-årig kvinde i stabil tilstand

Annonce