Annonce
Alarm112

Landsret dømmer mand med papkrus - ok med menneskerettigheder

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Rumænsk mand havde andre indtægtsmuligheder end at tigge på Strøget i København, siger Østre Landsret.

En rumænsk mand findes torsdag skyldig i tiggeri på Strøget i København. Østre Landsret finder ikke, at hans ret til privatliv og hans ret til at ytre sig er blevet krænket.

Straffen er ubetinget fængsel i 20 dage.

På Strøget rakte han et papkrus frem mod forbipasserende og rystede det. Tidligere har han fået en advarsel og en betinget fængselsstraf for den opførsel, som i straffeloven kaldes betleri.

Annonce

Det er første gang, at landsretten tager stilling til en sag om tiggeri, efter at Menneskerettighedsdomstolen i januar afsagde dom i sagen mod en tigger i Geneve i Schweiz.

En ung rumænsk kvindes rettigheder blev krænket, da hun fik bøde og derefter frihedsstraf, blev det slået fast.

Men de to personers forhold er ikke ens, lyder det blandt andet i landsrettens begrundelse for at dømme.

I Geneve kom den 20-årige kvinde fra en fattig familie. Hun var alene og uden andre muligheder for at forsørge sig. På sig havde hun cirka 17 schweizerfranc, da hun blev taget.

Den 64-årige mand i København var derimod sammen med sin søn, har et hus i hjemlandet og lever i øvrigt af at samle flasker og sælge blade.

- Navnlig på baggrund af de faktiske oplysninger finder vi ikke, at han ikke har haft andre handlemuligheder end at tigge under sit ophold i Danmark, siger retsformand Morten Christensen om afgørelsen.

Desuden har det betydning, at den 64-årige var i besiddelse af, hvad der svarer til næsten 1000 kroner, da han blev anholdt.

Retsformanden siger i øvrigt, at landsretten ikke har fundet behov for at tage stilling til, om den kritiserede danske lov om betleri er i strid med to artikler i menneskerettighedskonventionen.

At tigge på gågader, ved supermarkeder og i den offentlige transport giver som udgangspunkt 14 dages fængsel.

Den 64-åriges forsvarer, advokat Asser Gregersen, havde bedt om frifindelse. Han mener, at de to sager ligner hinanden meget.

- Det at række hånden eller en kop frem er et nødråb. Det er den ultimative mulighed for at bede om hjælp. Det er en adfærd, alle forstår, og modtagerne er frie med hensyn til at handle, sagde han blandt andet, da han argumenterede for sin klients ret til at ytre sig.

Advokaten har også påpeget forskelle på, hvordan tiggere vurderes i forskellige lande.

- I Europa er der et stort rum for forskellige løsninger på problemstillingen, konstaterer retsformanden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Storebæltsbroen skal teste autoværn og lukker kortvarigt

Annonce
Annonce
Alarm112

En person er kommet alvorligt til skade ved julemarked 

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Landsret dømmer mand med papkrus - ok med menneskerettigheder

Alarm112

Mobil skadestue sparede 15 ambulancekørsler første nat

Alarm112

Seks anholdt efter demonstration der spærrede broer i København

Alarm112

Efter massiv indsats mod uro: 3500 ulovlige kanonslag beslaglagt

Alarm112

Politiet har fået råbånd og efterforsker nu plejehjemssag

Indland

Det skal være dyrere at køre for stærkt: Regeringen vil forhøje fartbøder med 20 procent

Alarm112

Trods varselsskud er dreng ikke sigtet for trusler eller vold

Alarm112

64-årige kvinde svært tilskadekommen efter biluheld

Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Alarm112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke:  - Så hører jeg braget og moren skrige

Alarm112

Formodede pirater fængslet i 13 dage - sigtet for drabsforsøg

Alarm112

Mor til pige dræbt af flugtbilist:  - Jeg ser den komme imod os og jeg kan ikke nå at gøre noget

Alarm112

To firmaer er tiltalt for kartelaftale på vejstribe-opgaver

Byliv

Trods fyrværkeri og romerlys: Politi melder om fredelig demonstration mod coronapas

Alarm112

S-tog holdt stille efter anholdelse med varselsskud

Alarm112

Vanvidskørsel i byen: Politi beslaglægger bil og motorcykel

Alarm112

Ville købe våben ved Field's - blev i stedet anholdt af PET-agent: 26-årig får ti års fængsel for forsøg på terror

København

Værnepligtige i Livgarden får bøder for kokain i tjenesten

Alarm112

Selskaber: Vi vil ikke være politibetjente i krigen i Syrien

Alarm112

OVERBLIK: Minister kan sløjfe statsborgerskab

København

Ti dømt i sag om våben og narko - bagmand får 20 år

Annonce