Annonce
Alarm112

Beboere i Fredens Havn taber sag - skal fjerne både

Erdkehlgraven - også kendt som Fredens Havn - ligger mellem Refshalevej og Christiansholm vest for Christiania i København. Her har flere mennesker boet i en lang række år i gamle både. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det er ikke i strid med menneskerettighederne, at beboere i Fredens Havn skal fjerne de både, som de bor i.

Esben Banke, "Storken" og flere andre beboere i Fredens Havn skal betale tvangsbøder, så længe at de ikke fjerner de både, som de bor i Erdkehlgraven, der ligger vest for Christiania.

Østre Landsret har mandag i det væsentligste stadfæstet fem domme fra Københavns Byret om til beboerne. Det fremgår af dommen, som er offentliggjort på rettens hjemmeside.

Landsretten afviser, at indgrebet er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der handler om ret til respekt for en persons hjem.

I sagen har retten skulle tage stilling til, om beboerne skulle idømmes bøder for ikke at efterkomme Kystdirektoratets påbud om at fjerne bådene, da de ikke har tilladelse til at ligge der fast.

Københavns Byret idømte i august flere beboere bøder på 5000-10.000 kroner for ikke at følge påbuddene. De blev også pålagt at betale en bøde på 1000 kroner om måneden, så længe de ikke fjerner bådene.

Østre Landsret har i forhold til de fleste af bådene lagt til grund, at de ikke var blevet fjernet, før Kystdirektoratets påbud om fjernelse udløb.

Landsretten tiltræder de bøder, som byretten idømte. Desuden har landsretten blåstemplet, at der skal betales tvangsbøder til de bådejere, der endnu ikke har fjernet deres både.

Dermed er der taget endnu et skridt i en langvarig strid om Fredens Havn, som myndighederne i årevis har forsøgt at få ryddet.

Den ene af beboerne er Esben Banke, som flyttede dertil som den første for over 14 år siden. Han er uddannet bådbygger, men efter en konkurs bosatte han sig i en båd i området i 2006.

- Det er mit hjem, fortalte han ved et første retsmøde i Østre Landsret i slutningen i april.

Siden kom flere beboere til. Heriblandt "Storken" - som han kaldes. Han har boet i havnen siden 2016, hvor han blev træt af at bo i sin bil.

- Jeg er pensionist og bor derude. Hvis jeg bliver frataget det sted at bo, så har jeg nok ikke et sted at bo, sagde han ved retsmødet.

I retten har beboerne talt for, at det i strid med menneskerettighederne at skulle fjerne bådene. Men det afviser landsretten.

Retten lægger blandt andet vægt på, at der var en formel høringsproces, inden at Kystdirektoratet udstedte påbuddene. Der havde også været dialog mellem Kystdirektoratet og beboerne.

Landsretten lagde også til grund, at kommunens hjemløseenhed havde været inddraget og havde gjort de berørte bekendt med alternative muligheder for bolig.

Flere af beboerne fortalte dog i retten, at de ikke fungerer i lejligheder og ikke vil bo på herberg. Ifølge "Storken" har kommunen tilbudt ham plads på et natherberg, hvis han bliver smidt ud af havnen.

- Det er ikke et sted at sove. Du skal have alle dine ting nede i soveposen og sørge for, at den ikke bliver skåret op om natten, sagde han i retten.

Beboerne vil ikke forsøge at få sagen for Højesteret.

/ritzau/

Dommen på Østre Landsrets hjemmeside
Annonce
Annonce
Alarm112

Svensk politi melder om 50 sager om stenkast mod danske biler

Annonce
Annonce
Alarm112

Mands drab på sine børns mødre udløser livstidsstraf

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Alarm112

Advokatfirma taber millionstrid i landsretten

Alarm112

Serbien udleverer mistænkt for drabsforsøg i Søborg

Alarm112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke:  - Så hører jeg braget og moren skrige

Alarm112

Sygeplejerskestuderende filmede i smug: Dømt til behandling for sine krænkelser

Alarm112

Mor til pige dræbt af flugtbilist:  - Jeg ser den komme imod os og jeg kan ikke nå at gøre noget

Alarm112

Far dømt for at voldtage sin egen datter gennem fire år

Alarm112

Drabsdømt blev forhørt af sin kæreste inden knivdrab

Alarm112

Voldsomt knivdrab på gravid eks udløser 14 års fængsel

Alarm112

Formodet flugtbilist varetægtsfængslet i fire uger

Alarm112

Mænd undgår afsoning i gammel sag om sort arbejde

Alarm112

Politiet: Pas på med at investere i kryptovaluta

Alarm112

Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist nægter skyld

Alarm112

Rekord: 200 daglige mistanker om hvidvask og terrorstøtte

Annonce