Annonce
Alarm112

Mand sigtet for voldtægt af bekendt i Aarhus

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden vil kræve 55-årig varetægtsfængslet for en voldtægt begået i Aarhus torsdag.
Annonce

En 55-årig mand er anholdt for voldtægt af en 54-årig kvinde, oplyser Østjyllands Politi. Voldtægten fandt angiveligt sted torsdag på en adresse i Aarhus.

Fredag eftermiddag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her fandt dommeren mistanken mod manden så velbegrundet, at han blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politiets vagtchef.

Af hensyn til den videre efterforskning og for at beskytte kvinden ønsker politiet ikke at bidrage med yderligere oplysninger. Anklagemyndigheden bad af samme grund retten om at holde retsmødet for lukkede døre.

Hos Østjyllands Politi oplyste kommunikationsrådgiver Janni Lundager tidligere fredag, at der er rejst sigtelse for den del af voldtægtsbestemmelsen, der retter sig mod den, som "tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold".

Janni Lundager oplyste desuden, at de to havde et forudgående bekendtskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Indland

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce