Annonce
Alarm112

Ung mand frifundet for anklager om voldtægter på kostskole

En 21-årig mand er onsdag blevet frifundet for anklager om voldtægt på kostskole i Vordingborg Kommune. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Retten dømte dog 21-årig for blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang. Straffen lyder på 60 dages fængsel.

Det var alvorlige anklager, som en 21-årig mand fra Vordingborg Kommune onsdag blev mødt af i Retten i Nykøbing Falster. Dog endte dagen med en frifindelse i den alvorligste del af sagen.

Manden var for år tilbage elev på en kostskole i Vordingborg Kommune. Og ifølge anklagemyndigheden voldtog han to gange en tre år yngre pige, som også gik på skolen. Derudover forsøgte han yderligere en gang at voldtage hende, lød beskyldningerne.

Retsformand Anne Bundgaard oplyser til Ritzau, at manden blev frifundet i de tre forhold, fordi retten ikke mente, at anklagemyndigheden havde ført bevis for mandens skyld.

Det havde anklagemyndigheden derimod i et andet forhold i sagen. Det drejede sig om, at den i dag 21-årige mand i en periode fra 2016 til 2021 skulle have truet pigen til at sende billeder, hvor hun var delvist nøgen.

Truslerne gik på, at han ville udnytte nøgenfotos af hende, hvis ikke hun makkede ret. Det var ifølge retten en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse.

Retsformand Anne Bundgaard fortæller, at retten blandt andet har lagt vægt på beskeder fra Snapchat og Messenger, som anklagemyndigheden har fremlagt under sagen.

Retten valgte på den baggrund af idømme manden 60 dages fængsel. Han blev også dømt til at betale den i dag 19-årige pige et beløb på 10.000 kroner i godtgørelse for såkaldt tort, altså krænkelse af hendes person.

Den 21-årige tilkendegav efter domsafsigelsen, at han ikke ønskede at anke dommen. Anklagemyndigheden har nu to uger til at afgøre, om den skal gå efter at få manden dømt for voldtægtsforholdene i landsretten.

I sager om sædelighedskriminalitet er det strafbart at røbe identiteten på den forurettede. Derfor er kostskolens navn udeladt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Svensk politi melder om 50 sager om stenkast mod danske biler

Annonce
Annonce
Alarm112

Mands drab på sine børns mødre udløser livstidsstraf

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Alarm112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Alarm112

Advokatfirma taber millionstrid i landsretten

Alarm112

Serbien udleverer mistænkt for drabsforsøg i Søborg

Alarm112

Vidner hørte flugtbilist gasse voldsomt op før dødsulykke:  - Så hører jeg braget og moren skrige

Alarm112

Sygeplejerskestuderende filmede i smug: Dømt til behandling for sine krænkelser

Alarm112

Mor til pige dræbt af flugtbilist:  - Jeg ser den komme imod os og jeg kan ikke nå at gøre noget

Alarm112

Far dømt for at voldtage sin egen datter gennem fire år

Alarm112

Drabsdømt blev forhørt af sin kæreste inden knivdrab

Alarm112

Voldsomt knivdrab på gravid eks udløser 14 års fængsel

Alarm112

Formodet flugtbilist varetægtsfængslet i fire uger

Alarm112

Mænd undgår afsoning i gammel sag om sort arbejde

Alarm112

Politiet: Pas på med at investere i kryptovaluta

Alarm112

Betjent i kritisk tilstand: Formodet flugtbilist nægter skyld

Alarm112

Rekord: 200 daglige mistanker om hvidvask og terrorstøtte

Annonce