Annonce
Byliv

Skal Havnebadet have en 10 meter høj tilbygning: Politikerne ser på sagen på mandag

Den foreslåede udbygning af Havnebadet til højre skal rage otte meter op over terræn, mens det eksisterende udspringstårn er tre meter over terræn. Den forskel fremgår ikke helt af illustrationen her. Illustration: BIG Arkitekter
På mandag tager teknik- og miljøudvalget stilling til, om Havnebadet Islands Brygge skal udvides med faciliteter til Vinterbad Bryggen. Placer det et sted, hvor det ikke skæmmer udsigten, foreslår flere borgere.
Annonce

Vinterbaderklubben Vinterbad Bryggen har fået BIG Arkitekter til at tegne en 752 kvadratmeter stor udvidelse af Havnebadet ved Islands Brygge, der skal rumme omklædningsrum og fem saunaer.

Det foreslåede byggeri skal indendørs give adgang for medlemmer af Vinterbad Bryggen, mens der skal være offentlig adgang til den udvendige tagoverflade med siddepladser.

Bygningen er i skitseforslaget 10 meter høj og rager otte meter op over terræn. Til sammenligning rækker udspringstårnet i det eksisterende havnebad tre meter op over terræn - se hele forslaget på www.kk.dk.

På mandag skal det københavnske teknik- og miljøudvalg tage stilling til skitseforslaget, og med på vejen får de en anbefaling fra forvaltningen om at afvise forslaget.

Medlem af udvalget Mette Annelie Rasmussen (Rad.) har stukket en finger i jorden i facebookgruppen 'Opslagstavlen på Islands Brygge' for at få borgernes input i sagen.

Annonce

Læg det ved Langebro

Projektet får både ros for den flotte arkitektur og ris for, at placering og højde stjæler udsigt ud over havneløbet.

Kommentarsporet byder på flere forslag til, hvor faciliteter til Vinterbad Bryggen i stedet kunne placeres, hvor det ikke blokerer udsigten.

- Kunne man i stedet placere det umiddelbart nord for Lille Langebro, og gerne lave det lidt lavere, så tror jeg det ville genere færre og måske endda være til gavn for flere, skriver Bo Jensen.


En idé kunne være at gøre Halfdansgade badezonen til et mere permanent havnebad med træ rundt om bassinet, og så benytte en del af Havnepark syd legepladsen til en bygning med sauna, omklædning og offentlige toiletter

Thomas Rousing


- Ville det ikke være en bedre ide at udnytte rummet under Langebro - nærmest Bryggen - og evt. de tilstødende lokaler? spørger Kim Lüders-Jensen.

- En ide kunne være at gøre Halfdansgade badezonen til et mere permanent havnebad med træ rundt om bassinet, og så benytte en del af Havnepark syd legepladsen til en bygning med sauna, omklædning og offentlige toiletter. Så kunne legepladsen også blive renoveret i samme omgang. Fordele: Der er ingen beboere der får taget udsyn til vandet, der kommer flere offentlige toiletter i havneparken, og den gule flydeafspærring i vandet kommer væk, skriver Thomas Rousing.

Annonce

Brug for faciliteter

- Står det til mig, så burde vi holde fast i at en havn er en havn, som ikke skal plastres til med er virvar af ideer, der er særligt opfundet for at SMÅ interessegrupper skal have deres ønsker opfyldt, skriver Bo Schriver.

Jens la Cour slår til gengæld til lyd for, at der er behov for en permanent løsning for vinterbaderklubben: - Skurvognene er jo en midlertidig løsning og har ret lille omklædnings- og sauna-kapacitet til en klub med 3000 medlemmer, skriver han.

Karen Sejrsgård-Jacobsen foreslår, at politikerne i stedet starter med en samlet lokalplan og vision for vandarealet i Københavns Havn.

Tilbygning med udvendig tagoverflade med siddepladser. Illustration: BIG Arkitekter

Det fremgår af sagsmaterialet, at der tidligere i lokalplan 253 er taget stilling til, at der ikke ønskes bebyggelse på vandet ud for Islands Brygge, blandt andet fordi det vil fjerne det frie udsyn tværs over og langs med havnen.

Men Planklagenævnet har i 2019 afgjort, at planloven kun finder anvendelse på land og for de vandområder, der er fastsat udtrykkelige bestemmelser for i planloven. Derfor kan lokalplan 253 ikke håndhæves på vandarealet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Natur

Lille padde kan forsinke fælledbyggeriet

Debat

De københavnske familier betaler

Annonce