Annonce
Amager

Airport Tours: Miniputternes møde med brandsprøjterne og de store maskiner

Ungerne hygger sig ved sneploven. - Foto: Foto: Jan Jeppesen

Amager Bladet var med børn fra vuggestuen Skottegården 83 og børnehaven Satelitten på rundtur i lufthavnen - bag hegnet og helt tæt på snerydningsmaskiner, brandsprøjter og fly, der holder bomstille.

Annonce

Susanne Frank har været ansat i Københavns Lufthavn i Kastrup i 38 år, og siden 2009 med titlen som VIP-chef. En af hendes fornemmeste opgaver er at tage imod den danske kongefamilie, men hun har også taget imod den tidligere amerikanske præsident Barack Obama.

Denne torsdag morgen er det en helt anden kaliber af gæster, der venter på Susanne Franks professionelle og venlige væsen. Et kuld børn fra vuggestuen Skottegården 83 og børnehaven Satelitten har booket plads på en af dagens to Airport Tours - en rundvisning bag om en af Danmarks største arbejdspladser.

»Idéen til rundvisningerne opstod i 1990erne, men terrorangrebet 11. september 2001 satte en brat stopper for den form for aktivitet i lufthavnen. Det er først for for nylig, at det er lykkedes at få gang i rundvisningerne igen,« fortæller Susanne Frank.

Alle kan booke en rundvisning, som varer cirka to en halv time og koster 160 kroner pr. person. For børn er rundvisningen barberet ned til halvanden time. Turen foregår til fods såvel som i bus, og der er besøg på brandstationen og til garagerne med nogle af de helt store køretøjer. Desuden kommer man rundt på lufthavnens område helt tæt på flyene, og der er besøg på brandøvelsespladsen og fragtområdet.

I disse coronatider kører lufthavnen dog på lavt blus, og derfor skal man være heldig at kunne spotte et fly, der enten letter eller lander.

»Ja, det er en mærkelig tid,« sukker Susanne Frank med udsigt til de mange fly, der står bomstille.

Så er der mere liv i børnene fra Skottegården og Satelitten.

Efter en lang bustur er første stop snerydningsmaskinerne, der næsten ikke var i brug i vinters.

Maskinerne fik straks børnene til at krybe i skjul under de store sneplove, der kan rydde start- og landingsbaner for sne på ganske kort tid, når de kører i formationer. Næste stop var brandstationen, hvor børnene fik lov til at sidde i cockpittet på en stor brandbil, og øjnene var store som sæbebobler, da en brandsprøjte blev kørt ud og sprøjtede en 80 meter lang stråle vand ud over området.

»Det er en god idé at holde jer for ørerne, for den kan også larme meget,« advarede brandchefen.

Brandbilen med trappestigen, der benyttes til at komme op i fly, blev kørt frem, og børnene kvitterede med klapsalver.

Hjemturen gik blandt andet forbi brandøvelsespladsen og Flyvergrillen, hvor man skal kigge langt efter flyspotterne i disse tider.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Annonce