Annonce
Amager

Ama'rButikkernes nye førstemand: Vi har brug for mere handel i de små butikker

Indrømmet. Vi har manipuleret en smule med farverne på billedet, men symbolikken er til at få øje på: Den 51-årige ejendomsmægler Mogens Steffesen er som nyvalgt formand for Ama'rButikkerne iklædt den gule førertrøje. Foto: Jan Jeppesen.
Mogens Steffensen er ny formand for Ama'rButikkerne. Han rækker ud til øget samarbejde med medlemsbutikkerne og lover amagerkanerne, at det trods coronakrise nok skal blive jul igen på Amagerbrogade - med eller uden juleoptog.
Annonce

En ejendomsmægler har afløst en vinhandler til at stå i spidsen for Ama'rButikkerne. Og dermed kan den hæderkronede handelsforening med en bred vifte af medlemsbutikker fra Amagerbrogade og Holmbladsgade til Øresundsvej og Østrigsgade samt sidegader, tage hul på et nyt kapitel.

- Formandsskiftet var helt udramatisk, understreger 51-årige Mogens Steffesen, der glæder sig over, at den nu forhenværende formand, René Steinvig, tager en tørn på næstformandsposten.

- Jeg havde da heller ikke sagt ja til formandsposten, hvis hele bestyrelsen skulle udskiftes. Det er afgørende, at bestyrelsen besidder både erfaring og rutine, siger Mogens Steffensen til Amager Bladets udsendte, der er i audiens i home-butikken ved Sundbyvester Plads.

Annonce

Dygtige folk i bestyrelsen

Herfra styrer den tidligere bankmand, men nu garvede ejendomsmægler, sit eget firma. Og når der ikke skal købes eller sælges boliger, så nyder han tilværelsen i husbåden ved Skibbroen, sine daglige morgenture i kajakken eller svømmeturen i Sundby Badet. Og så er der også tid til at pleje sociale relationer og dyrke diverse netværk.

- Jeg kommer til at bruge en del tid på formandsjobbet, men det ikke noget problem. Der sidder dygtige folk i bestyrelsen, og så har vi jo fået ansat en Citykoordinator til at klare de mange praktiske opgaver, forklarer Mogens Steffensen.

Annonce

Hænger i en tynd tråd

Her i sommervarmen kan man godt få sved på panden, men den nyvalgte formand er vant til at bevare det kølige overblik, når det brænder mest på.

- Jeg har har oplevet og mærket finanskrisen, så jeg går ikke i panik, fordi vi har en coronakrise. Jeg tror heller ikke på, at vi kommer til at opleve et blodbad på ejendomsmarkedet. Her og nu er der ingen tegn på det, fastslår Mogens Steffensen, der dog er en smule bekymret for afviklingen af årets helt store event, juleoptoget på Amagerbrogade.

-   Selve optaget med deltagere kan vi sagtens håndtere ved at holde god afstand, men problemet er den store menneskemængde med 80.000 tilskuere, der står meget tæt og på langs af Amagerbrogade. Vi kæmper hårdt for at få klarhed over de gældende restriktioner til den tid, for det vil være brandærgerligt at skulle aflyse juleoptoget. Til gengæld bliver ingen snydt for julebelysningen. Derfor er det også så vigtigt, at amagerkanerne køber skrabelodder ude i butikkerne, så vi kan få finansieret udsmykningen. Vi modtager bidrag fra medlemsbutikkerne og de to lokaludvalg, men det er ikke nok til at dække alle udgifter. Jeg tør dog godt love, at det nok skal blive jul på Amagerbrogade - med eller uden optog, siger Mogens Steffensen, der har en plan for, hvordan medlemsbutikkerne kan blive mere synlige - både i gadebilledet og på de sociale medier.

- Det er et arbejde som bliver koordineret af Citykoordinatoren, men vi vil også gerne have amagerkanerne til at handle i medlemsbutikkerne. Derfor har vi sat gang i produktion af mærkater, der skal placeres i butiksfacaderne, så kunderne kan se, at de handler i en medlemsbutik. Mange små butikker bløder efter coronanedlukningen, men jeg glæder mig over, at der næsten ikke er nogen tomme butikslokaler, hverken på Amagerbrogade, i Holmbladsgade eller sidegader. Så nu skal vi bare have endnu flere til at bruge butikkerne, når de handler, siger Mogens Steffensen.

Annonce

Vi har brug for hinanden

Han håber på fortsat godt samarbejde med Amager Centret, Amager Erhvervsråd, lokaludvalg og andre aktører.

- Vi har ikke selv kræfterne til at løse alle opgaver, så derfor er det vigtigt, at vi kan samarbejde med alle. Det er også helt naturligt at samarbejde med Amager Centret. For både centret og vi har brug for, at flere og flere handler lokalt.


Mange små butikker bløder efter coronanedlukningen, men jeg glæder mig over, at der næsten ikke er nogen tomme butikslokaler, hverken på Amagerbrogade, i Holmbladsgade eller sidegader. Så nu skal vi bare have endnu flere til at bruge butikkerne, når de handler.

Mogens Steffesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sommerliv

Kom glad til Sundbyøster Plads

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Annonce