Annonce
Amager

Amager Fælleds Venner klar til demonstration mod ‘Fælledbyen’

Udsigt til ‘Fælledbyen’ på Amager Fælled. - Foto: By & Havn.
Annonce

Amager Fælled har været en politisk slagmark, lige siden overborgmester Frank Jensen (S) planlagde nybyggeri på naturområdet inden kommunalvalget i 2017, og nu fortsætter striden.

På mandag afholder klokken 17.00-18.00 afholder Amager Fælleds Venner nemlig endnu en demonstration, og denne gang demonstrerer gruppen over By & Havn, Pension Danmark og Københavns Kommunes planlagte byggeri i Vejlandskvarteret.

Ifølge gruppen selv vil en »stor bid af Amager Fælleds natur forsvinde« med byggeriet. Natur, der er nødvendig for at sikre mange arters levegrundlag, skriver gruppen.

Det er arkitektfirmaet Henning Larsen Architects, som har vundet retten til at tegne byen. Firmaets skitse blev præsenteret forleden, og ifølge By & Havn kommer byen til at kunne huse 5.000 beboere. De skal bo i private lejeboliger, 25 procent almene boliger og fællesskabsboliger.

Efter demonstrationen går gruppen samlet til arkitektkonkurrencens præsentation, som bliver afholdt klokken 18.00 på Danhostel Copenhagen Amager, Vejlands Allé.

Annonce
Annonce
Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce