Annonce
LOKALHISTORIE

Amagerbanen-reportage anno 1962: Ad glemte spor med gamle 'Marie'

Amagerbanen blev oprettet i 1907 og nedlagt i 1995. Her ses Amagerbrogade Station i 1944 og i baggrunden ses Møllelængen, som på daværende tidspunkt var Danmarks længste bygning. Foto: Polfoto/Ritzau Scanpix.
Kom med på en tur med Amagerbanen med præriestemning anno 1962. Reportagen er fra Berlingske Tidende 3. juni 1962.

47-årige Betina Jøns-Holm Marcussen er opvokset på Amager, men er efter en afstikker vendt tilbage til fødeøen. Hun har altid været glad for Amagers historie og derfor tit stået og rodet i kasserne i antikvariater og på loppemarkeder efter gamle bøger, der kunne fortælle hele Amagers historie. I forbindelse med al virakken omkring Amgerbanen fik Betina lyst til at bladre i en af sine gamle bøger, og ud af det gamle omslag faldt der en bunke gulnede avisudklip.

- De ældste er helt tibage fra 1946, og før min mor og far blev født. Men det som var interessant var et udklip fra Berlingske Tidende 3. juni 1962, fortæller Betina, der har sendt udklippet til Amager Bladet.

Vi bringer her reportagen 'Ad glemte spor med 'Maria' - en tur med Amagerbanen med præriestemning':

I trafikken på Islands Brygge kan man møde det forunderlige syn af et gammelt lokomotiv, der med klokke som i en 'western' baner sig vej midt gennem gaden. Det kommer fra fastlandet og er kørt over Langebro, men hvor går det hen? Det kører ad Amagerbanen fortælles det...

Man ved at vore bedsteforældre steg på toget, når de skulle til bryllup i Kongelunden på en flot station på Amagerbrogade, hvor der nu er biograf, men noget tyder på, at banen stadig eksisterer, og at en nærmere undersøgelse viser, at vel har banen trukket sig tilbage, men den har ikke overgivet sig.

Ikke alene omkranser sporene stadig det østlige Amager, men dens spor, knap én mil lange, er nogle af de mest trafikerede i kongeriget.

Endestationen - eller begyndelsesstationen - ligger på en åben mark. Den gamle Amagerbanes stationsbygning er nu remise for togene, og bag højtvoksende buske og græstottter står endnu gamle vogne ved siden af en prærieagtig hestevogn.

Det lykkes at få adgang til Amagerbanens rute med forsikringer om, at det er på eget ansvar. Turen foretages i én af godsvognene. Den hedder Marie og er smukt dekoreret med festlige vægmalerier fra et fjernt jubilæum. Begge skydedøre på Maries side står åbne. Man sætter sig til rette.


Det lykkes at få adgang til Amagerbanens rute med forsikringer om, at det er på eget ansvar. Turen foretages i én af godsvognene. Den hedder Marie og er smukt dekoreret med festlige vægmalerier fra et fjernt jubilæum. Begge skydedøre på Maries side står åbne. Man sætter sig til rette.


Amagerbanen fungerer i dag kun som godstransport fra og til de store indusrivirksomheder på Amager. De gamle stationsbyginger eksisterer stadig, men nu bruges de som privatboliger. Der står tørrestativer og barnevogne udenfor, og perronerne er tilgroet med højt græs. Alle de gamle stationsbygninger er ens med grå og røde mursten, små fremspring over dørene og de velkendte lave sidebygninger med skilte, hvorpå der står så og så mange kilometer til Dragør, hvortil toget aldrig mere går, og så og så mange kilometer til Amagerbro, hvorfra toget aldrig kommer.

I lang tid kører man langs Kløvermarken. Præriestemningen er allerede indtrådt, byens tårne fjerner sig mere og mere. I udkanten af marken står en gul sporvogn bag et havestakit - og her begynder en lang lav by, som består af kolonihavehuse af de særeste former og karakterer. Bag mere eller mindre udskårne tagrygge ses en stribe hav, og man aner, at Amager ikke er en præriere, men en ø.

På denne strækning kørte i 'gamle dage' damer med solparasoller og mænd med høje hatte, og de havde badetøj med i tasken og var på vej til Dragør for at bade.

Man farer nu forbi den ene prosaiske industrivirksomhed efter den anden. Stemningen ænder sig en smule, man får sværere ved at drømme sig tilbage i tiden.

Første gang, planen om en Amagerbane var på tale, var i 1866, og man forsøgte også at etablere den, men først i 1907 blev den endelig virkeliggjort. Måske var det Amagers beliggenhed mellem København og Sydskåne, som henledte tanken på at benytte øen som bindeled for gennemgående sydskandinavisk trafik. Den oprindelige plan var baseret på kvægtransport direkte fra græsgange til kvægtorv og slagteri. Men gang på gang måtte man lægge projekterne til hvile igen, så man nåede frem til 1907, inden toget kørte.

Forhenværende lokomotivfører Leegård fortæller om sin tid på Amagerbanen fra 1915, om sommersøndage med overfyldte tog, om preseningsoverdækkende ladvogne fulde af søndagsmadpakkeudstyrede københavnere, om særlig store dage, hvor der måttes sættes ni særtog ind foruden de sædvanlige 38 frem og tilbage til Dragør. Amagerbanen var dengang, måske med undtagelse af Roskildebanen, den rute i Danmark, der havde størst publikum. Men man transporterede også store ladninger med kvæg, som fra Dragør blev sejlet over til Saltholm for at græsse sommeren over.

Vi standser ved mange små stationer, flere er de oprindelige gamle, andre er oprettede samtidig med Amagerlandets nye fabrikker. På en landstrækning kører vi gennem fredelige villakvarterer, hvor de boldspillende og cyklende børn kun tøvende giver plads for toget, der bruser frem med 20 kilometer i timen.

I 1938 blev persontrafikken nedlagt på Amager, og det lille tog fungerede udelukkende som godstog, men allerede i 1940, da rutebilerne ikke længere kunne skaffe gummi til hjulene, påtog banen sig igen persontrafikken, som fortsattes under hele krigen.

De nu nedlagte stationer med gode navne som Tømmerup og Store Magleby er som andre stationer lavet om til privatboliger. Ved Tømmerup er også gamle gods- og personvogne indrettet til boliger.

I dag er Kastrup endestationen, en mærkelig blanding af tidsløs landsby og moderne hushusbebyggelse, uvirkelig som hele det historiske baneanlæg, hvor det lille tog tøffer af sted på de ensporede skinner, medbringende et enormt antal ton fra de moderne industrivirksomheder. Her peger sporene over lufthavnens startbane, uforstyrret af den hoverende støj fra jetkæmperne.

Nulle

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad os få naturvogterne på finansloven

BYLIV

Husgavle efterlyses til kunstprojekt

Annonce