Annonce
Biltyve på rov

Bilruder smadret og værdigenstande stjålet fra biler og campingvogne

En smadret bilrude på Misteltenvej. Foto: Roar Taxbøl.
Natten til lørdag brugte to unge mænd tiden til at smadre bilruder og stjæle værdigenstande fra biler og campingvogne på flere adresser i Kastrup.
Annonce

18 anmeldelser om indbrud i biler.

Det er den foreløbige statistik for nattens udskejelser, da to unge mænd cyklede rundt og morede sig omkring Lergravsvej og Vægterparken i Kastrup.

De mange indbrud fandt sted natten til lørdag på biler, der holdt parkeret ved vejen eller i indkørsler.

Politiet kan ikke levere et egentlig signalement af gerningsmanden, men man mener, at det er den samme person, der står bag alle ulovlighederne.

I Facebook-gruppen 'Tårnby Naboværn' er der lagt billeder fra videoovervågning op, hvor man ser de unge mænd i gang med at smadre bilruder og begå indbrud.

- Det er helt vildt. Det er første gang, at vi i naboværnsgruppen oplever så meget på én gang. Altså flere biler på flere forskellige adresser på en gang. Det er voldsomt, siger Ali Qais, der for nogle år siden oprettede Tårnby Naboværn, til TV2 Lorry.

Tyvene har blandt andet slået til på adresserne Misteltenvej, Mortel Allé, Arnager Allé, Gammel Skovvej, Hedegårdsvej, Syrefabriksvej og i Vægterparken.

Politiet er ikke helt på bar bund i jagten på de unge mænd. Som sagt er der videoovervågning på flere af adresserne.

Charlotte Nellemann skriver blandt andet i Facebook-gruppen, at hun har to små film med unge hætteklædte fyre på togt.

- De var også forbi os på Fortgård Allé 56 klokken 01.09, skriver hun.

Læs også TV2 Lorry-historien

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Annonce