Annonce
SPORT

Allerslev banker 50.000 kroner ind på klubkontoen

Pia Allerslev og Søren Saugmann havde fløjshandskerne fremme ved uddelingen af donationen fra Østifterne. Foto: Henrik Uth.
Københavns tidligere kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev uddelte kærlige slag til bokseklubben CIKs formand Søren Saugmann, da hun besøgte christianshavnerklubben for at donere 50.000 kroner til klubkassen.

- Vi kan altid bruge penge.

Den kvikke bemærkning faldt i bokseklubben CIKs lokaler i Bådmandsstræde, da klubbens formand Søren Saugmann bogstaveligt talt blev sendt til tælling af Københavns tidligere kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Hun havde nemlig en kontant nyhed med til formanden: En donation på 50.000 kroner.

Pengene kommer fra Østifterne som støtter og arbejder for at sætte omtanke på dagsordenen i Danmark - en omtanke som skal gøre os alle til gode samfundsborgere og mennesker.

Allerlev er medlem af repræsentantskabet i Østifterne og har blandt til opgave at uddele donationer til de glade modtagere.

Annonce

Udskiftning af udstyr

Det er andet år i træk, at Østifterne donerer et stort beløb til CIKs bokseafdeling.

-Behovet for at modtage økonomisk støtte er stort for at sikre, at så mange børn og unge som muligt kan blive en del af det gode fællesskab og den hårde træning, forklarede Søren Saugmann, og tilføjede, at donationen går til at udskifte noget af klubbens gamle udstyr, der benyttes hver dag af medlemmerne.

Pia Allerslev fortalte, at det betyder noget, at børn og unge ud over træning også lærer at respektere hinanden og får forståelse for forskelligheder og baggrunde.

Allerslevs egen søn, Valdemar, har bokset i CIK i fire år og træner tre-fire gange om ugen. På grund af coronarestriktionerne foregår træningen udendørs, men det afskrækker ikke bokserne, og der kommer stadig nye medlemmer til klubben, som nu får gavn af det nye udstyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad os få naturvogterne på finansloven

Annonce