Annonce
Fodbold

Bold i hjertet: Birgit er Sundby Boldklubs altmuligkvinde

Birgit omgivet af glade drenge og piger fra DBUs fodboldskole i Sundby Boldklub som hun er ansvarlig for. Foto: Jan Jeppesen.
29-årige Birgit Frid er født med bold i blodet. Nu er hun kåret som én af Hele Danmarks Frivillige af Dansk Boldspil Union og Arbejdernes Landsbank. Prisen blev overrakt fredag morgen på Sundby Boldklubs anlæg på Kløvermarken - til stor overraskelse for hovedpersonen.
Annonce

Hun er altmuligkvinden i Sundby Boldklub, 29-årige Birgit Frid, der fredag morgen mødte op på klubbens anlæg på Kløvermarken for at dirigere pigerne og drengene på DBUs fodboldskole.

Men træningen blev overskygget af et 'bagholdsangreb' fra Dansk Boldspil Union (DBU) og Arbejdernes Landsbank. Birgit lå henslængt på kunstgræsset omgivet af sine fodboldglade børn, da DBUs adm. direktør Jakob Jensen og filialdirektør Kim Dam, afbrød morgenritualet med nyheden om, at Birgit er én af Hele Danmarks Frivillige.

- Jeg er overvældet. Der er jo så mange andre frivillige, der kunne have modtaget prisen, siger en nærmest mundlam Birgit Frid.

Med prisen følger et sponsorat på 15.000 kroner til klubbens arbejde, og Birgit modtager en landskampstrøje samt to billetter til en landskamp i Parken til efteråret, hvor alle prismodtagere bliver hyldet.

Birgit blev indmeldt i Sundby Boldklub i 1999, og har været leder de seneste syv år.

- Jeg er vokset op i denne klub og bruger al min fritid hernede. Derfor er det helt naturligt, at jeg yder en indsats som frivillig leder, fortæller Birgit, der spiller på klubbens bedste damehold i 1. division.

- Jeg husker tydeligt, vi rykkede op på klubbens 90-års fødselsdag. Det var helt vildt, smiler Birgit.

Birgit bliver interviewet efter præmieoverrækkelsen. Foto: Jan Jeppesen.
Annonce

Lagerjob i Magasin

Pengene til dagen og vejen bliver tjent på et lagerjob i Magasin på Kongens Nytorv. Når det er fyraften, så kan man være sikker på, at Birgit befinder sig i klubben.

Her udfylder hun rollen som leder af DBUs fodboldskole, som holdleder, som suppleant til bestyrelsen, som medlem af sponsorudvalget og som medarrangør af klubbens interne vinterturnering.

Annonce

Fortjener prisen

Birgits enorme dedikation for klubben kommer også til udtryk i indstillingen til frivillighedsprisen.


Jeg er overvældet over prisen. Der er jo så mange andre frivillige.

Birgit Frid


'Udover at have været frivillig i forbindelse med DBU fodboldskole har Birgit mange funktioner i klubben. Alle disse opgaver og funktioner er i dagligdagen en kæmpe hjælp og glæde for klubbens mange medlemmer, og jeg føler derfor, der er et solidt grundlag for, hvorfor netop Birgit fortjener denne hyldest', stod der blandt andet i indstillingen.

Birgit flankeret af Kim Dam fra Arbejdernes Landsbank og Jakob Jensen fra Dansk Boldspil Union. Foto: Jan Jeppesen.

Hele Danmarks Frivillige

Fodboldklubber er dybt afhængige af frivillige, der hver dag skaber det Fodbolddanmark, vi alle kender. Derfor fortjener de mange ildsjæle rundt i landet at blive hyldet for alt deres arbejde. I de sidste måneder har alle landets klubber haft mulighed for at indstille frivillige til at modtage en særlig pris, så de kan blive hyldet for deres vigtige arbejde.

En jury har valgt de 50 frivillige, som skal fejres for deres indsats.

DBU og Arbejdernes Landsbank har i de seneste måneder givet hele Fodbolddanmark mulighed for at indstille frivillige, som gør en stor forskel for deres fodboldklub. Juryen vælger nu 50 frivillige, som får en hyldest i forbindelse med en landskamp i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Annonce