Annonce
Amager

Der arbejdes videre på Christiania-sti til foråret

Den nyistandsatte sti. - Foto: Christianias byggekontor
Annonce

Cykel- og gangstien på Christiania mellem Dyssebroen og Refshalevej er ved at blive istandsat, og stiens udformning kan nu ses, fortæller Christianias Byggekontor i en mail og opfordrer til, at man skynder sig langsomt på stien.

»Stien er udformet som en oplevelsesrute, hvor vi tager hensyn til hinanden og nyder et par minutter væk fra verdens larm. På Christiania er vi en broget flok brugere af den bilfri by: Børn, hunde, heste, ladcykler og alle byens pendlere. Alle bør trække vejret en ekstra gang og nyde den fantastiske natur i stedet for at ræse af sted,« skriver kontoret.

Til foråret arbejdes der videre med rumlefelter og en overfladebelægning i rød og gul. Arbejdet tager tid og er påvirket af vejrlig.

»Så hav tålmodighed og glæd dig til at færdes på den færdige sti. Bare vent, det bliver en både dejlig og særegent hyggelig oplevelsessti,« skriver byggekontoret.

Brostensbuerne langs Fluepapiret (kanten mod søen) beskytter de store træers rødder og skærper opmærksomheden. I Dyssekrydset skabes en blød bue på stien, så trafikanter ’nudges’ til at orientere sig bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Annonce