Annonce
BYLIV

Parti bag aftale foreslår folkeafstemning om Amager Fælled-byggeriet

Fælledbyen Vejlands Kvarter. Illustration: Larsen Achitects, MOE S.

Står det til Dansk Folkeparti (DF) på Københavns Rådhus skal københavnerne have lov til at stemme for eller imod byggeriet på Amager Fælled.

I et åbent brev via en mail til aftalepartnerne bag byggeriet, Lars Weiss, Socialdemokratiet, Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstre, Mia Nygaard, De Radikale og Jakob Næsager, De Konservative, skriver DFs leder Finn Rudaizky, at partiet har et ønske om en lokal folkeafstemning til aftalen om bl.a byggeriet på Amager Fælled.

- Dansk Folkeparti er positivt stemt for en sådan afprøvning samt yderligere medinddragelse af borgerne. Det er ikke nogen nyskabelse hos DF, men et DNA-udtryk i vore ønsker generelt, såvel i Folketing som i Københavnns Borgerrepræsentation. Vi anmoder derfor om at overveje, om I har samme indstilling til en folkeafstemning som vi har i Dansk Folkeparti? Det vil være en flot demokratisk beslutning.

Finn Rudaizky understreger, at Danks Folkeparti vil overholde den indgåede aftale, og derfor ikke truer med at stemme imod eller springe fra aftalen.

- Men vi vil gerne opfordre jer til at give ideen en tanke, vel idende, at der skal være fuld enighed i budgetkredsen, såfremt vi sammen skal kunne fremme en folkeafstemning, skriver Rudaizky.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

200 kilo sprængstof afsløret på Amager

Annonce