Annonce
KULTUR

'Det skulle være den anden ungdom med fede fester, fri sex, cool karriere, søde, frække og gradvist mere selvstændige børn, og en barm, der stadig vækkede begejstring hos det modsatte køn. Troede vi.'

Ditte Giese og Anne Sofie Allarp. Foto: PR-foto.
'Breve til livet' er historien om en brevveksling mellem levekvinden Ditte Giese og verdensdamen Anne Sofie Allarp. Om lyst og tørre perioder, kærlighed, krop og kriser, om dødsangst, parforholdspropaganda, politik og moderskab og kvindelivets andre små og store minefelter.
Annonce

Da journalist og forfatter Ditte Giese blev alvorligt syg modtog hun en mail fra Anne Sofie Allarp. Derefter skrev de løs og pludselig havde skrevet 300 sider til hinanden om lyst og tørre perioder, kærlighed, krop og kriser, om dødsangst, parforholdspropaganda, politik og moderskab og kvindelivets andre små og store minefelter.

- Vi troede, dette skulle være en fortælling om, hvor awesome det er at være kvinde efter 40 år. Fri af ungdommens usikkerhed og de stavnsbundne år med små børn. Det skulle være den anden ungdom med fede fester, fri sex, cool karriere, søde, frække og gradvist mere selvstændige børn, og en barm, der stadig vækkede begejstring hos det modsatte køn. Troede vi, fortæller Ditte og Anne Sofie, der er aktuelle med bogen 'Breve til livet'.

'Breve til livet' udkommer på forlaget Alpha og kan blandt andet købes hos Bog & Ide. Foto: PR-foto.

Diete Giese

Ditte Giese er forfatter, kulturjournalist og kritiker. Hun er især kendt som feministisk debattør og en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer. I dag er hun redaktionschef hos det digitale medie Heartbeats, hvor hun skriver artikler og producerer podcasts. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i et delehus i Italiensvej-kvarteret med sin sammenbragte familie. Hun har tidligere udgivet bogen '90-er bogen - fortællinger fra det sjove årti.'

Bogen er en åbenmundet og tankevækkende brevveksling mellem levekvinden Ditte og verdensdamen Anne Sofie. En afrystelig og livsbekræftende fortælling om at være kvinde, når man er midtvejs, fortalt af to af vores generations stærkeste og modigste stemmer.



Anne Sofie Allarp

Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har arbejdet som skribent og journalist, bl.a. som udlandsredaktør på Radio24syv. Hun er pt. radiovært og kommentator hos flere medier, deriblandt Berlingske, Altinget og TV 2 News. Anne Sofie Allarp har boet på fire forskellige kontinenter og bor i dag sammen med sine børn, Alma og Ruben, i København. Hun har tidligere bl.a. udgivet de to spændingsromaner 'Falske Stemmer' og 'Hændelsen'.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

De københavnske familier betaler

Annonce