Annonce
ÅRETS AMAGERBUTIK

Distancekrammer satte fut i blomstersalget

Christian Johansen fortæller med stolthed i stemmen, at Bristol Blomster har været medlem af Interflora helt tilbage fra 1971. Foto: Jan Jeppesen.

- Vi er langt over budget fra 2019, når det kommer til udbringning af blomster, fortæller Christian Johansen, ejeren af Bristol Blomstergaard i Lyongade, der torsdag aften blev hædret med prisen Årets Amagerbutik 2020.

- Butikken har holdt åbent under hele pandemien, men restriktionerne har holdt mange kunder væk fra den fysiske butik. Vi besluttede derfor at opfordre kunderne til at sende en distancekrammer uden leveringsomkostninger- en blomsterbuket til én, der kunne trænge til en opmuntring. Det er gået så godt, at vi i dag har langt flere udbringninger end for to år siden, siger Christian Johansen.

Selvom der er færre kunder i den fysiske butik, så skal der stadig være fyldt op med blomster og varer på hylderne, og det betyder, at Christian Johansen og hans medarbejdere har fået ekstra travlt.

- Det bliver til meget lange arbejdsdage, når vi også skal bringe flere buketter ud til folk, men i modsætning til andre, der er eller har været lukket helt ned, så klager vi bestemt ikke, understreger Christian Johansen.

Læs mere om Bristol Blomstergaard og kåringen til Årets Amagerbutik i Amager Bladets udgave onsdag 27. januar og på amarliv.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Amager Fælled-fadæsen vil klæbe til SF

Annonce