Annonce
Islands Brygge

Drenge fængslet for grove overfald med spark, slag, knive og pistol

Kun en time efter de grove overfald kunne politiet anholde tre af de fire drenge, og som nu er blevet varetægtsfængslet i to uger. Foto: Rigspolitiet.
Annonce

Natten til tirsdag blev to mænd udsat for brutale overfald af fire personer. Mændene blev afkrævet deres mobiltelefoner og kreditkort.  Nu er to drenge på 15 år og en dreng på 17 år blevet varetægtsfængslet for røveri og røveriforsøg, skriver flere medier på baggrund af en Ritzau-historie.

Overfaldet fandt sted cirka klokken 01.00 ved Islands Brygge Metrostation.

De fire drenge henvendte sig til en mand og forlangte at få hans mobiltelefon og pung. Da han nægtede, overfaldt de ham med knytnæveslag og spark, og volden fortsatte, efter at han var væltet omkuld og lå på gaden. Offeret udleverede sin pung med flere betalingskort og 2.000 kroner i kontanter samt sin mobiltelefon. Med en kniv mod kinden fik offeret besked på, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke samarbejdede. Derefter truede de ham med en pistol og fik ham til at hæve 2.000 kroner i en hæveautomat og købe cigaretter.

En anden mand blev også mødt med slag og spark. Og truet med en kniv. Han nåede dog at stikke af og slippe væk.

Kun en time efter de to overfald blev tre af drengene anholdt. I et grundlovsforhør nægtede de sig skyldige. Dommeren besluttede at varetægtsfængsle alle tre drenge i to uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Annonce