Annonce
Amager

Efterlysning: De ældste folkeskoleelever søges til skoleafslutning på vandet

Annonce

Arrangørerne bag sommerens store Stand Up Paddle-fest i Amager Strandpark, Midsummer Viking Challenge, leder med lys og lygte efter skoleklasser, primært i bydelen Amager Øst, der vil afslutte et kaotisk skoleår med et par sjove timer på vandet på et SUP-bræt og dyste om at blive bydelens hurtigste SUP-hold.

Alle lever fra 6. til 9. klasse er velkomne, men eventmanager Ole Wejse Svarrer har især blikket rettet mod eleverne fra 9. klasse. Og det er der en helt særlig grund til:

»Jeg synes simpelthen, at det er så synd, at eleverne ikke får den afslutning, som de har glædet sig til i flere år. Jeg er virkelig glad for, at vi sammen med Lokaludvalget Amager Øst kan give eleverne et afbræk i hverdagen og en sjov afslutning på året. Jeg håber, at SUP Dysten kan være et lille plaster på såret. Jeg lover i hvert fald, at det bliver sjovt,« siger Ole Wejse Svarrer.

Et SUP-board er et bredt og langt bræt, der er meget let at stå på. Man benytter en paddel for at komme frem, og hvis man har svært ved at holde balancen, kan man sidde på sine knæ. På den måde kan alle være med.

SUP Dysten foregår ved Kajakhotellet og afvikles onsdag 17. juni, torsdag 18. juni og fredag 19. juni. Der er tider klokken 8, 10, 12 og 14 hver dag.

Der er plads til en halv klasse på op til 14 elever i hvert tidsrum, og alle redskaber stilles til rådighed for eleverne. Se ledige tider og find flere praktiske oplysninger på vikingchallenge.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Amager

Fælledbyggeri i høring til efteråret

Amager

Borgmester: Det er en meget trist dag

Annonce