Annonce
Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

I 110 år har det aldrig skortet på opbakningen til arbejderklubben Fremad Amager - i medgang og modgang. Arkivfoto: Michael Paldan.
Arbejderklubben Fremad Amager har altid været omtalt som fodboldflagskibet på Amager. Og med god grund. Ingen anden Amagerklub har produceret så mange landsholdsspillere. Ingen anden Amagerklub har været i Superligaen. Ingen anden Amagerklub har været i en pokalfinale. Og ingen anden Amagerklub har været kåret til Danmarks hjerteklub nummer ét. Nu er det 110 år siden, at denne Amagerklub blev stiftet, i 1910.
Annonce

At den nu 110 år gamle arbejderklub har en enestående rekord i europæisk fodbold er en helt anden historie, idet Fremad Amager efter pokalfinalenederlaget til Vejle i 1972 blev sendt ud i Europa Cup-turneringen for pokalvindere (Vejle vandt samme år DM-guld og skulle spille Europa Cup for mesterhold), hvor Fremad A. spillede to gange uafgjort med det albanske hold FC Tirana, men røg ud på reglen om udebanemål.

Det er bare de gode, gamle historier som er med til at skabe brandet »Fremad Amager« - et brand, der stadigvæk har en stor og trofast fanskare.

Et par ridser i lakken har ikke slået den gamle klub omkuld. Tre konkurser og mareridtet FC Amager kan ikke dæmpe forventningerne i en klub, hvor traditionerne står i kø for at komme forrest i jubilæumsbøgerne.

Eller formuleret med redaktør Ole Vadmands ord i jubilæumsskriftet ved klubbens 100 års jubilæum: »På et tidspunkt hvor Fremad Amager nærmest er i gang med at »begynde forfra«, er der givetvis også meget at lære af historien, lære af det der gik galt, og af det der gik godt, men også at huske hvordan vi altid har været i stand til at genfinde den ukuelige optimisme og ligesom mytens Fugl Føniks genopstå af asken.«


Fra de glade halvfjerdsere, hvor enhver purk drønede rundt i skolegården iklædt en Fremad-trøje og skulle efterligne artisten Frank Arnesen, slideren Søren Lerby med de nedrullede sokker, fintekongen Jørgen Salomonsen, raketten Leif Lerche.


Og genopstandelsen for ti år siden var førsteholdets oprykning til Danmarksserien efter den fatale degradering fra 1. division efter FC Amager-konkursen og en ledelse, der er gået tilbage til rødderne. Til de rødder, der har skabt den helt specielle Fremad-ånd og fantastiske fodboldspillere.

Fra de glade halvfjerdsere, hvor enhver purk drønede rundt i skolegården iklædt en Fremad-trøje og skulle efterligne artisten Frank Arnesen, slideren Søren Lerby med de nedrullede sokker, fintekongen Jørgen Salomonsen, raketten Leif Lerche, forsvarsklippen Ivan Nielsen, Ole »Drop« Larsen, til de mindeværdige firsere med talentkuldet Henrik Andersen, Bernd Dietrich, Søren Nielsen Jimmi Lüthje og Peter Nielsen og frem til den sportslige eksplosion i halvfemserne med oprykning til Superligaen.

I glemmebogen går aldrig en søndag formiddag i Sundby Idrætpark med kick-off i kirketiden. Så stod den på fest og farver både før, under og efter kampen.

»Jeg smutter til fodhold. Vi ses på mandag, skat!« lød det ofte fra ægtemanden, når han tidligt søndag morgen stemplede ind på det lokale værtshus for at varme op til kampen med gutterne.

Et vidnesbyrd om traditionerne, den gamle trætribune i Sundby, der var med til at huse over 8.000 tilskuere til en oprykningskamp mod Esbjerg, om en ildebrand i den nuværende siddetribune og om de mange op- og nedture, kan man både se og høre på en jubilæumsdag, hvor gamle Fremad-koryfæer vender tilbage til rødderne for at fejre hjerteklubben.

Annonce

10. juni 1910

En snes unge mænd, alle med et ønske om at stifte en rigtig boldklub mødes på cyklistpavillonen »Alhambra«, tæt på den nuværende Sundbyvester Plads. Disse unge mænd - nogle af dem var rene drenge - stiftede Boldklubben Fremad Amager.

Navnet Fremad signalerede håndværker- og arbejderbagrunde, i modsætning til andre klubber, som var mere ‘borgerlige’ efter de engelske gentleman-idealer. Det var i øvrigt også navnet på byggeforeningen »Fremad«, hvor de fleste af de unge stiftere hørte hjemme. Stifterne var brødrene Carl og Laurits Lauritsen, Kaj Rasmussen, Charlie Christensen, Johs. Larsen, Carl Nielsen og Ebert Nordbjærg - sidstnævnte blev klubbens første formand fra 1910-1912.

Der er langt fra datidens Fremad Amager til den organiserede klub som nutidens medlemmer kender. Spilleforholdene var kummerlige, og det var heller ikke muligt at deltage i en egentlig turnering. Man spillede søndagskampe mod de øvrige fem-seks Amagerklubber og fik i øvrigt mange smæk, nok fordi mange af spillerne stadig kun havde drenge- eller junioralder. I 1916 så Københavns Forstadsklubbers Bold Union dagens lys som alternativ til KBU, og 1921 blev det første år, hvor Fremad deltog som ordinært medlem af A-rækken. Året efter rykkede Fremad ind i Sundby Idrætspark - endelig forhold, der på længere sigt kunne føre til udvikling og som fra midten af tyverne medvirkede til bedre resultater.

Den tidligere KB’er Alf Olsens indmeldelse vakte en vis sensation, især fordi han havde været bærende kraft i KB og nærmest selvskreven venstre innerwing på landsholdet - han opnåede 19 landskampe, heraf fem for Fremad, og blev hermed klubbens første landsholdsspiller. I 1926 rykkede Fremad op i Mesterrækken, men modstanden var hård. Fjerdepladsen i 1928 kom længe til at stå som klubbens bedste resultat.

Allerede i 1929 gik det helt galt i KBU’s turnering med en sidsteplads i mesterrækken.

I 1931 kom klubben reelt under administration, da DBU måtte træde til og betale for udgifterne ved at deltage i DM. Blot to år senere opnåede klubben faktisk en af sine største triumfer gennem tiderne: pokalfinalen mod mægtige KB, som blev tabt 2-3 på et meget omdiskuteret straffespark. I 1937-38 vandt Fremad den nye landsdækkende 2. division og rykkede op i den fineste række.

Annonce

Korruption og pokalsejr

Ved 40-års jubilæet i 1950 havde man igangsat planer om opsparing til det klubhus, som Fremad aldrig havde haft. Planerne og opsparingen var godt i vej, da det nærmest som lyn fra en klar himmel erfaredes, at 70.000 kr., som det meste af bestyrelsen (på nær kassereren) troede stod i banken, i virkeligheden var forsvundet ned i kasserers lommer!

I 1954 sank niveauet til 3. division, men året før kom et af klubbens store øjeblikke:

DBUs pokalfinale, nok en gang mod KB, som var ubesejret i 40 kampe. Jørgen Gøtterup bragte Fremad foran, men KB udlignede i sidste minut - omkamp. Og minsandten om ikke Leif Foli sikrede triumfen på straffespark.

I foråret 1954 fik man nys om at afdøde skuespiller Carl Fischers villa på Irlandsvej 43 var til salg. Med Frode Marte i spidsen indledtes lange og drøje forhandlinger der endte med, at klubben erhvervede huset til 62.500 kr. Den sportslige deroute fortsatte dog med nedrykning til kvalifikationsturneringen i 1963, og i 1964 gik det helt galt, hvilket man kunne læse i i medlemsbladet: »Til Helge Jensens store sorg steg øllet til 1,80, noget han lavede meget vrøvl over.«

Annonce

Lokalpatrioter

Herefter gik der fem år, inden Fremad igen var at finde i 2. division - og 10 år til den bedste række, som blev en kendsgerning i 1969. Tresserne var ikke nogen glansperiode, rent sportsligt.

1970’erne blev det tiår, hvor der endelig kom ny tribune i Sundby Idrætspark (1974), og hvor Fremad Amager endelig kunne flytte til nye og større forhold på Sundbyvestervej (1975).

Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen pegede senere i sin roman »Fodboldenglen« på nogle af årsagerne til denne loyalitet: En samhørighed blandt folk på Amager over for andre bydele, som til gengæld så ned på ‘dem fra Amager’, førte til en stærk lokalpatriotisme, ikke blot på fodboldbanen, men også hjemme i gården, på skolen og værtshuset.

I pokalturneringen 1971-72 lykkedes det atter Fremad at præstere det helt store: Enplads i pokalfinalen, hvor det dog blev nederlag til Vejle.

Fra og med 1978 var betalt fodbold i Fremad Amager en realitet: et nyt anpartsselskab eksisterede nu side om side med hovedklubben. Efter et par rutsjeture rykkede klubben op i 1. division i 1979 for dog at ryge ned igen.

Annonce

Konkurser og Superliga

Jubilæumssæsonen 1985 begyndte sort i sort: Fremad Amager Profesionelle Fodbold ApS var efter syv år taget under konkursbehandling, klubbens førstehold var rykket ned i 3. division, og mange spillere havde forladt klubben.

Men at den kan producere talenter var der ingen tvivl om midt i 1980erne: ‘Fremadkvartetten’ omtaltes de stolt: Frank Arnesen, Ivan Nielsen, Henrik Andersen og Søren Lerby var dominerende skikkelser på det landshold, som for alvor fik Danmark på fodboldens verdenskort.

Et nyt professionelt kapitel tog sin begyndelse i 1988. ‘Fremad i 90erne’, ‘Fremad i Superligaen’, ‘liv eller død’ - det var de store ord, der blev hevet frem ved overgangen til et nyt årti og starten på omlægningen af Danmarksturneringen. Den 33-årige landsholdshelt, Ivan Nielsen, vendte efter 11 år som professionel i Holland tilbage til Fremad Amager. Klubben blev 80 år og fejrede fødselsdagen med en nedrykning, nu til tredjebedste række, 2. division øst. Heller ikke denne gang voksede træerne ind i himmelen, Fremad Amager ApS blev taget under konkursbehandling, og klubben var tilbage i amatørfodbolden.

Ovenpå et kuldsejlet Amager F.C.-projekt i 1992 snuppede Fremads amatører tredje oprykning i træk og rykkede op i det fornemme selskab, Superligaen, i 1994. Selv om sporene fra tidligere var skræmmende, måtte klubben genindføre betalt fodbold i sommeren 1994. Efter 18 kampe, sølle otte point og en målscore på 21-47 var det dog hurtigt slut.

Et nyt selskab så lyset i 1998, og ny cheftræner Michael Schäfer sluttede sin programerklæring i sommeren 1998: »På to år skal vi i Superligaen, og jeg håber, at Fremads spillere vil noget med deres sport, og at de har den rette indstilling.«

Siden blev flere samarbejdsmodeller afprøvet, blandt andet da færingen Todi Jónsson og en gruppe investorer dannede FC Amager på Fremads licens. Men Superliga-triumfen, som var planlagt til 2010, indfandt sig aldrig, inden selskabet gik konkurs og Fremad befandt sig på et historisk lavpunkt, Københavnsserien, ved indgangen til jubilæumssæsonen.

Ti år senere, i 2020, er der nye toner ude på Sundbyvestervej. Klubben er placeret i landets næstbedste række - og har nyt mod på tilværelsen som Superligaklub. Og denne gang er der måske mere grund til optimisme end længe. I form af en rigmand, der er klar til at pumpe alle de millioner kroner ind i klubben, der altid har manglet og været den største achilleshæl for at kunne blive en rigtig dansk topklub.

Tillykke med de 110 år, Fremad!

Fremad Amager i fremtiden

I juli 2018 blev Fremad Amager købt af et monegaskisk investorkonsortium anført af hovedaktionæren Jerome Solamito med en ambition om oprykning til Superligaen.

Solamito er uden fodboldbaggrund, men har et tæt samarbejde med det svenskejede scoutingbureau Lucid Sports, der foretager algoritmiske analyser af fodboldhold.

I netop Lucid Sports hentede Solamito en ny sportschef til klubben i form af russiskeTimur Daguev, der fik til opgave at professionalisere klubben ved blandt andet at skabe en platform for udvikling af unge spillere; som et led i den proces besluttede Daguev at ansætte svensk-bosniske Azrudin Valentić i stedet for træner Jan Michaelsen.

Solamito fortalte ved købet, at der ville blive investeret et tocifret millionbeløb i klubben over de første par år, og at planerne for klubben involverede en udbygning af Sundby Idrætspark med støtte fra Københavns Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
POLITI

Skuddrama på Belfastvej

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Annonce