Annonce
Amager

Endnu en politiker skrider: Liberal Alliance udslettet på rådhuset

Annonce

Heidi Wang vender tilbage til partiet Venstre på Københavns Rådhus. Dermed er Liberal Alliance ikke længere repræsenteret i Borgerrepræsentationen. ‘Nedsmeltning’, siger politisk kommentator.

For nylig meddelte medlem af Borgerrepræsentationen Karina Bergmann, at hun forlod Liberal Alliance til fordel for Konservative.

Mandag kom så meldingen fra den eneste tilbageværende LA-politiker på Københavns Rådhus, Heidi Wang, at hun efter 11 år vender tilbage til partiet Venstre.

Dermed er Liberal Alliance ikke længere repræsenteret på Københavns Rådhus.

»Jeg har efter grundige overvejelser, efter 11 år hos Liberal Alliance, valgt at gå tilbage til Venstre. Jeg har altid været en pragmatisk politiker og i dag er jeg overbevist om, at jeg fortsat kan arbejde for at gennemføre liberal politik i samarbejde med mine Venstre-kollegaer,« skriver Heidi Wang på facebook.

»Situationen med en blodrød Københavns Kommune er så alvorlig, at vi må kæmpe sammen for det bedste resultat - næste gang i budgetforhandlingerne i oktober,« skriver hun.

Annonce

Nedsmeltning

Ifølge politisk kommentator på KøbenhavnLIV, Carsten Mai er meldingen ikke overraskende:

»Liberal Alliance er i nedsmeltning på Christiansborg og eksisterer nu ikke længere på Københavns Rådhus. Folketingsvalget sidste år udslettede næsten partiet i Folketinget, og dem der er valgt for partiet i København kan tydeligt se skriften på væggen. Nemlig at de næppe bliver genvalgt til kommunalvalget næste år,« siger Carsten Mai, der forudser et tæt kapløb mellem de borgerlige partier ved næste års kommunalvalg. Lige nu har både Venstre og Konservative fem pladser i Borgerrepræsentationen.

»Det er usædvanligt, at Venstre ikke er betydeligt større end de konservative, og man skal også lægge mærke til, at Karina Bergmann fravalgte Venstre som sit nye parti trods sin liberale baggrund. Styrkeforholdet i blå blok er jævnet mere ud til fordel for de konservative, og jeg forventer en hård kamp om den enlige blå borgmesterpost mellem Jakob Næsager (K) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V),« siger Carsten Mai.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Amager

Fælledbyggeri i høring til efteråret

Amager

Borgmester: Det er en meget trist dag

Annonce