Annonce
Amager

Få registreret dine corona-drømme i et nyt testcenter på Bryggen

Teatergruppen Cheer Extreme vil registrere dine drømme i weekenden 5.- 7. juni på Bryggen - Foto: Brian Karmark / SCANPIX
Annonce

Meget bliver der registreret i disse coronatider. Minut for minut publiceres nye tal om smitten.

Teatergruppen Cheer Extreme vil være med til at registrere coronadata. Det foregår i weekenden 5. til 7. juni, hvor landsindsamlingen af danskernes drømmedate foregår. Indsamlingen har til formål at hjælpe danskerne med at holde fast i de nye drømme for fremtiden ved at optage drømmene på bånd, så de ikke går i glemmebogen, når Danmark genåbner.

Det hele foregår i et ’testcenter’ i Havneparken på Islands Brygge i en af de optegnede firkanter, hvor der må være 10 mennesker.

Måske drømmer du om at være mere sammen med dine børn? Eller igangsætte en revolution? Eller bare holde gang i din surdej?

Alle drømme bliver optaget på bånd, så du ikke glemmer dine coronadrømme. Det er gratis at være med og en drømmetest tager cirka 30 minutter.

Her bliver du modtaget med hyldest og spurgt ind til dine drømme og tanker af fire drømmefangere fra Cheer Extreme.

Landsindsamlingen af drømmedata er ikke med politikere, kendte kulturpersonligheder eller eksperter, men er skabt for os almindelige mennesker.

Dine drømmedata bliver foreviget på bånd sammen med en edspålæggelse, hvor du sværger på at holde fast i din coronadrøm, når tilværelsen (måske) vender tilbage til normalen.

Måske kan dine gemte drømmedata give dig et kærligt skub med på vejen til at forfølge din coronadrøm, for Cheer Extreme vil spørge dig ind til dem senere.

’Testcentret’ er åbent fra klokken 12 – 16, 5.-7. juni. Du finder det på græsplænen i Havneparken ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Annonce