Annonce
Amager

Føljeton om Amager Revyen: Kunsten at få publikum til at grine

Griner vi selv? En god lakmustest for, om Amager Revyen kan bruge en tekst. Fra venstre Dorte Munksgaard, Mikkel Reenberg (instruktør), Birgit Schou Kjersner, Morten Østergaard (kapelmester), Anders Anderskov og Jeanette Rytter. - Foto: Hanne Bjørton

Amager Bladet tager dig i flere afsnit med bag kulissen hos Amager Revyen frem til premieren i marts. En onsdag aften i december læser (og griner) revyteamet sig frem til, om en sang eller sketch er sjov nok til at få et publikum op at køre.

Annonce

På 2. sal hos Dansk Skuespillerforbund i en moderne bygning på Tagensvej har holdet bag Amager Revyen ugens anden tretimers øveaften sammen.

Eller øveaften... foreløbig er man nået til at læse forslag til revytekster højt for hinanden, som forskellige tekstforfattere har sendt. Det sker ved et par borde i et knaldhvidt neonrør-oplyst lokale med spejlvæg.

Ikke meget Amager eller revy endnu. Men det er her, bag laptoppenes kolde lys, at latteren gjalder eller hammeren falder. Hvad er godt nok til et revynummer, hvad får tomlen ned.

Når I læser tekster, beslutter I jer så med det samme? Kan I mærke allerede nu, hvad der føles sjovt?

»Der ér den umiddelbare følelse. Noget springer bare op og er sjovt med det samme. I andre tekster skal det sjove arbejdes frem. Hvis vi lige skruer på den, eller gør den mere grotesk. Der skal være noget genkendeligt. Kan man se sig selv og sit eget liv i det,« siger instruktør Mikkel Reenberg.

»Hvis ordene ikke falder naturligt, når du sidder og læser den, hvis situationen er meget konstrueret, så bliver den også tung at læse. Og endnu tungere at forstå for publikum,« siger skuespiller Jeanett Rytter.

»Det er jo en lakmusprøve, når vi læser højt. Hvis én griner, så tænker jeg: Okay, så er der jo noget i det. Fordi det er de umiddelbare grin, vi får lige nu. Og så kan vi prøve at finde ud af, hvor det kildede,« siger Mikkel Reenberg.

»Men noget af det, der er vildt sjovt, når vi læser det nu - når vi så står på gulvet første gang... det er så der vi krøller papiret sammen og siger: Tak, det var så det,« siger Jeanett Rytter.

Annonce

Sjovt nu - ikke til marts

Hvor kommer teksterne fra - er der et revytekst-supermarked, man kan shoppe i?

»Vi har jo forskellige kanaler, vi kan trække på fra sidste år. Og fra tidligere revyer - vi vil bare helst have, at det er noget, der ikke er spillet før. Og så skriver vi også selv, flere af os,« siger skuespiller Anders Anderskov.

»Og ellers er det jo folk, vi har opfordret: Hvis I har lyst til at skrive til Amager Revyen, så har vi en mail, og så sender folk tekster til den,« siger skuespiller Dorte Munksgaard.

»Der er jo et supermarked: Alle de revyer, der har spillet og tekster, som man ved har fungeret. Der kan man jo altid søge hen. Men der er også noget fedt i, at revy er et billede af her og nu-Danmark. Så det er sjovt at tage noget gammelt op og prøve, om man kan sætte det ind i vores nutids kontekst,« siger Mikkel Reenberg.

»Og så kan vi sidde og grine af noget her i december, som er pissesjovt, og når vi når til marts, kan ingen huske, hvad fanden det gik ud på med Britta. Det er det, der er svært med revy - vi bliver ikke færdige med at skrive før to uger før premieren,« siger Anders Anderskov.

Annonce

Lad publikum instruere

Nogle tekster lander endda først rigtigt foran publikum.

»Du kan spille det nok så mange gange, men når du så først står foran et publikum og mærker, hvornår de reagerer, så ved du, om du skal skrue lidt mere op for det her, eller have en eller anden ting, som du bliver ved med at gøre. Jeg blev instrueret af Ulla Jessen, der sagde mange gange: Lad publikum instruere dig. Jeg forstod det, da jeg stod foran et publikum. Især med revy, der jagter du grinet og lærer, hvor dine punchlines skal ligge,« siger Mikkel Reenberg.

Skuespillerne skriver selv en hel del af revyteksterne.

Tør man så godt sige til hinanden: »Det er sgu’ ikke sjovt, det dér?«

»Ellers udvikler vi os jo ikke,« siger Anders Anderskov.

»Men det er da langt mere sårbart, så det er en træningsting. Det er lettere at tage med grovfilen, når man bare læser op af tekster, hvor forfatteren ikke er her,« siger Mikkel Reenberg.

»Det gør også, at man skal være modig, når man selv skriver. Jeg fedter med to tekster derhjemme, og det har taget tid. Jeg ved ikke, om jeg lige får dem formuleret færdig,« siger skuespiller Birgit Schou Kjersner.

Annonce

Fredag godt, lørdag ikke så godt

Mærker man hver aften hurtigt, hvad for et publikum man står foran?

»Det gør man cirka i åbningsnummeret. Hvis de er helt oppe at køre,« siger Dorte Munksgaard.

»De kan også godt nogle gange komme sig efter tredje nummer,« mener Anders Anderskov.

»Kunne man mærke sidste år, om det var et torsdags-, fredags- eller lørdagspublikum?« spørger Mikkel Reenberg, der ikke var med i fjor.

»Lørdag var bare øddddr,« siger Anders Anderskov med en let forståelig grimasse.

»Men fredag var godt,« siger Dorte Munksgaard.

»Og vores onsdagspublikum var fantastisk, det var jeg meget overrasket over,« siger Jeanett Rytter.

»Hvis det er et ældre publikum - altså meget ældre - så lytter de og skal have det hele med og har hverken tid til at klappe eller grine,« siger Birgit Schou Kjersner.

»De siger bagefter: Nej, hvor var det godt. Men de har været meget sådan: Uh, vi skal ikke misse noget,« siger Dorte Munksgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce