Dragør har fået sit første tilfælde af coronasmitte på plejecentret Enggården. Det sker kun to uger efter beboerne fik første vaccinestik.
Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt påbud om yderligere midlertidige besøgsrestriktioner, oplyser borgmester Eik Dahl Bidstrup (V).
De smittede beboere må ikke få besøg, og bliver isoleret. Alle andre beboere må kun få besøg af én nærmest udpeget pårørende.
- Vi beklager, især nu hvor næsten alle beboere er blevet vaccineret første gang. Samtidig kan vi orientere om, at anden vaccinationsdato bliver 29. januar, oplyser borgmesteren.