Annonce
Byliv

Familietragedie smidt i skraldespanden: Hvornår har en gravsten historisk værdi?

Mai Fabricius ved containeren, hvor flere gravstene ligger kasseret, blandt andet familien Bentsens. Foto: Hanne Bjørton
Hvad skal der til for, at en gravsten bevares, spørger Mai Fabricius, der faldt over en barsk familiehistorie, mejslet i granit. Nationalmuseet vurderer efter fire faste kriterier og har ikke erklæret den bevaringsværdig, siger Københavns Kirkegårde.
Annonce

- Prøv at se den historie her! Mor Dagny er født i 1905 og hendes mand Christian i 1900. Først får de Villiam i 1923, da moderen er 18 år, og lillesøster Dagny bliver født 18. april 1931. Fire dage senere dør hendes storebror Villiam, seks år gammel. Og Dagny dør en uge før sin fire års fødselsdag, siger Mai Fabricius.

Hun bor tæt på Sundby Kirkegårds gamle del, og her er hun stødt på den gamle familiegravsten, der bærer på flere tragiske historier.

- Når man lige nu tænker på, hvor irriterende det er at have mundbind på, så husk på hvor mageligt vi har det og kan blive behandlet for sygdomme - det kunne man ikke dengang, siger Mai Fabricius.

En tragisk historie fortælles på familien Bentsens gravsten. Fire børn i familien dør, før de er fyldt 10 år. Foto: Hanne Bjørton

Gravstenen beretter videre om familien, at i 1932 fødes Solvejg og i 1933 Ole, som begge når at få et voksenliv.

- Og i maj 1943 får parret tvillingerne Birgitte og Dagny, men Birgitte bliver ikke fire år, og parrets Dagny nummer to dør tre måneder før sin 10 års fødselsdag. Så får de en efternøler, Henning, i 1948. Men mor Dagny bliver 95 år og overlever dem allesammen - hvad har hun mon tænkt, da hun i 1996 lagde Ole i graven? Det er jo Jobs historie om igen, siger Mai.

Annonce

Stil den ved hegnet

Gravstenen med den barske historie ligger i en container på kirkegården. Områdefornyelse Sundby er i gang med et projekt, som omdanner den del af kirkegården, der ligger vest for Kastrupvej, til en park (mere om det i en snarlig artikel).

En del af gravstederne forbliver dog i parken.

- Jeg talte med graveren og fik at vide, at Nationalmuseet afgør, om gravstene er bevaringsværdige. Jeg kan jo ikke vide, hvad børnene i familien Bentsen er døde af, men gravstenen her fortæller om en tid, hvor vi ikke havde antibiotika.

- Det er klart, at man ikke kan bevare alle sten, og måske er der noget sentimentalitet over det, men jeg synes, den har en historie. Måske kunne man tage sådan en sten og stille den ved hegnet. Der skal være park her, men det må gerne have et præg af, at der har været kirkegård, siger Mai.

Stine Helweg er kirkegårdsvejleder ved Københavns Kirkegårde. Hun bekræfter, at Nationalmuseet har beføjelsen til at erklære, hvilke gravstene der er bevaringsværdige, når gravene hjemfalder - altså når familien ikke længere har brugsretten til gravstedet.

- En gang om året, og det er 1. december, hjemfalder grave på vores kirkegårde. Inden vi rydder gravene, vurderer Nationalmuseet, hvilke gravstene der er bevaringsværdige. Der er altid skøn involveret, men det sker ud fra fire faste kriterier fra vejledningen om registrering af gravminder. 1. Udsmykningen skal være af særlig interesse. 2. Det skal have inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelsesværdig karakter. 3. Det er udført af anerkendte kunstnere eller har særlig kunsthistorisk interesse. 4. Det bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, fortæller Stine Helweg.

Den gamle del af Sundby Kirkegård ophørte med at være kirkegård 31. december 2019, og allerede i 2018 gennemgik Nationalmuseet alt, hvad der stod her, og 137 gravsteder blev erklæret bevaringsværdige.

- Og denne gravsten var ikke en af dem, fortæller Stine Helweg.

Kriterier for at gravstene er bevaringsværdige

1. Gravminder, hvis udsmykning er af særlig interesse. F.eks. relieffer, figurer, portrætter eller symboler, der er udtryk for tidligere tiders smag og idealer, og som derfor kan have kulturhistorisk interesse.

2. Gravminder med inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelsesværdig karakter.

3. Gravminder udført af anerkendte kunstnere, eller som har særlig kunsthistorisk interesse, for eksempel hvis et gravminde i sin tid var udtryk for en nyskabelse og har dannet forbillede for senere massefremstillede gravminder.

4. Gravminder der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder.

Annonce

Lille budget

Har Københavns Kirkegårde ikke noget at skulle have sagt?

- Jo, vi har muligheden for det, der kaldes KK-registreringer. Et eksempel er Assistens Kirkegårds ældste del, Afdeling A. Det er ikke bare en enkelt gravsten, men en historisk kirkegård, som den kunne ses for 200 år siden.

- Men vi er meget, meget tilbageholdende med at bruge den mulighed på grund af økonomi. Københavns Kirkegårde har over 3.000 bevaringsværdige gravstene, og de skal vedligeholdes. Restaureringen af en enkelt gravsten kan løbe op i 50.000 kroner, og vi har et budget på to millioner om året, og det dækker også lønninger. Desuden skal gravstenene være sikre og stå, så de ikke vælter. Det er vi nødt til at stå på mål for,  siger Stine Helweg.


Jeg kan godt se, at den fortæller en frygtelig historie. Men den er ikke unik - der er masser af sten, som det gør ondt at kigge på.

Stine Helweg, kirkegårdsvejleder


Så hverken Nationalmuseet eller Københavns Kirkegårde ønsker at bevare familien Bentsens gravsten.

- Det er ikke det samme som, at den ikke har en værdi. Jeg kan godt se, at den fortæller en frygtelig historie. Men den er ikke unik - der er masser af sten, som det gør ondt at kigge på. Det går lige i hjertet på en, hvordan livet var for 100 år siden. Vi kan bare ikke gemme alt. Vi har det budget, som vi forvalter, og det er ikke prangende. Men sådan skal det også være, for der skal være råd til plejehjem og skoler i København, siger Stine Helweg.

Når en gravsten bliver kasseret, ender den sine dage med at blive knust og blive brugt som skærver.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Første plejehjemsbeboer er smittet

112

Redningsaktion i Kastrup: 60-årig mand død

Annonce