Annonce
Fartkontrol

Flere vanvidsbilister i fotofælden: 14 klip på Langebro

Tirsdag kunne Københavns Politi uddele 14 klip i kørekortet ved en færdselskontrol på Langebro. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix.
Politiets færdselskontroller fortsætter med uformindsket styrke. I går, tirsdag, blev det til en usædvanlig høj høst med 14 klip i kørekortet for høj hastighed på Langebro.
Annonce

Der bliver kørt alt for stærkt på vejene, og Københavns Politi er dagligt ude med fotovogne for at få stoppet vanvidsbilisterne. En vanvidsbilist er en bilist, der kører 100 procent over den tilladte fartgrænse.

I går, tirsdag, kunne politiet uddele 14 klip i kørekortet for høj fart på den trafikerede Langebro, og en bilist modtog en betinget frakendelse af kørekortet.

Som tidligere omtalt var den også gal i sidste uge, hvor en bilist kørte 95 km/t og en anden kørte 91 km/t. på Langebro, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Det kostede både klip i kørekortet og store bøder for de to bilister.

Annonce

Covid-19 tendens

Københavns Politi oplyser, at der er sket en kraftig stigning i vanvidsbilisme under Covid-19. Således er halvanden gang så mange  taget i første havdel af 2020 som i hele 2019, viser en opgørelse.

- Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt at køre på den måde. Vanvidsbilisterne spiller hasard med både eget og tilfældige borgeres liv. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i vores færdselsindsats, udtaler chef for Center for færdsel og trafik i Københavns Politi, Steen Søder.

- Normalt ser vi denne type vanvidskørsel i de sene aften- og nattetimer, når gaderne der er mere øde og giver bedre plads til at køre stærkt.

Det er simpelthen ikke muligt på samme måde i dagtimerne. Og under Covid-nedlukningen har trafikken været langt mindre, hvilket visse typer har brugt til at træde ekstra på speederen. I april måned tog vi f.eks. næsten fire gange så mange som i januar med mere end dobbelt så meget fart på som tilladt, siger han.


Da samfundet igen begyndte at åbne, faldt antallet af de grelle fartsyndere igen. Men de er desværre ikke væk fra gaderne endnu.

Steen Søder, Chef for Center for færdel og trafik, Københavns Politi


- Da samfundet igen begyndte at åbne, faldt antallet af de grelle fartsyndere igen. Men de er desværre ikke væk fra gaderne endnu.

I et af de seneste eksempler blev en 24-årig mand den 7. juni klokken 00.40 taget med mindst 156 km/t. hen over Langebro - en zone, hvor man maksimalt må køre 50 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Annonce