Annonce
Amager

Fra amagerdragt til røvgevir: Ny bog om et lokalsamfunds identitet

Annonce

Museum Amagers leder Søren Mentz udgiver torsdag en bog om lokalsamfundet - mere specifikt Hollænderbyen, St. Magleby med stort fokus på kunst. Og særligt det værk, forfatteren selv bestilte og så blive til.

Afsmitningen af den hollandske indvandring i St. Magleby i 1520’erne kan stadig aflæses i lokalbefolkningens navne: Neel, Marchen, Dirch og Crilles.

Der holdes tøndeslagning efter gammel hollandsk skik i St. Magleby og Ullerup, og amagerdragter er tæt på at være mere almindelig beklædning i Amagermuseets levendegjorte historie end cowboybukser.

Men findes afsmitningen af traditionerne for alvor stadig i lokalsamfundet i St. Magleby?

Det diskuterer ph.d. Søren Mentz i bogen ’Portræt af et lokalsamfund - Fra amagerdragt til røvgevir’, som udkommer torsdag.

Søren Mentz blev i 2015 leder af Museum Amager med kontor midt i traditionerne. Han beskriver sit møde med museets frivilliggruppe som »lidt af et kulturchok.«

Bogen knytter an til Peter Carlsens trefløjede maleri, ’Amager 2019’, som pryder bogens omslag - og det skal foldes ud, hvis man vil se hele værket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

[caption align="aligncenter" width="662"]

Søren Mentz i forgrunden under præsentationen sidste sommer af maleriet ‘Amager 2019’. I baggrunden kunstneren Peter Carlsen. - Foto: Martin Sørensen (arkiv)

[/caption]

Maleriet blev afsløret i sommeren 2019, bestilt af Museum Amager og Søren Mentz, og museumslederen havde selv en rolle at spille i tilblivelsen af maleriet, som han også fortæller om i bogen.

Sammen med kunstneren besøgte han lokale folkeskoler for at få eleverne til at sætte billeder på deres forhold til Amager og lokalidentitet. Deres bud blev ledetråde til meget af indholdet i maleriet, blandt andet øens nye og moderne arkitektur.

Hele bogens sidste kapitel fortæller om forberedelse og skabelse af maleriet.

Kunst er også i fokus i kapitel 2, der handler om de mange kunstmalere, der før i tiden har fundet motiver i St. Maglebys landbobefolkning: Eckersberg, Exner, Mølsted, Philipsen.

Annonce

Anderledes indvandring

I kernen af bogen fortælles historien om Christian 2., der inviterede 24 hollandske familier fra provinsen Waterland til at indtage og dyrke Amagers landbrugsjorde, efter kongen først havde vippet 700 danske bønder ud.

Hollænderne fik utrolige privilegier og magt forærende af kongen, og deres kolonisering af Amager og i særdeleshed St. Magleby har i århundreder sat sit præg på traditioner og lokalsamfundet. Til næste år kan Hollænderbyen fejre sit 500-års jubilæum.

Den forbløffende indvandringshistorie foldes ud i bogen. Så følger den videre historie om industrualisering og byvækst, mens tradition afløses af modernitet.

Og så er vi tilbage til spørgsmålet: Findes den traditionelle lokalidentitet stadig i Hollænderbyen?

I hvert fald forudser forfatteren, at han bliver »den sidste museumsleder på Amager, hvis virke påvirkes af den rodfæstede lokalidentitet.«

[caption align="aligncenter" width="662"]

- Foto: (bogens forside)

[/caption]

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Amager

Fælledbyggeri i høring til efteråret

Amager

Borgmester: Det er en meget trist dag

Annonce