Annonce
NAVNE

Fylder 100 år: Tove trykkede hånd med paven

Tove Maria Pedersen hilser på paven ved besøget i Danmark i juni 1989. Foto: Sankt Annæ Kirke.
Da pave Johannes Poul II besøgte Danmark i 1989 fik Tove Maria Pedersen en enestående mulighed for at trykke hånd med den katolske kirkes overhoved. Torsdag 8. april fylder Tove fylder 100 år.

Tove Maria Pedersen, født Prüser, fylder torsdag 8. april 100 år.

Fra helt lille har Tove Petersen været en del af Sankt Annæ Kirke. Faren, Andreas Prüser, var med i kirkens forvaltningsråd og var med til at rådgive præsterne og føre ministerialbøgerne.

Som ganske ung var Tove Petersen sammen med bl.a. sin mor, mormor og mostre med til at starte en basar, hvis formål var at skaffe penge til at kunne bygge en ny kirke. I 1936 blev byggeriet startet.

Skolelivet blev startet på den lille skole, der var tilknyttet kirken. De første to år gik hun dér og derefter fortsatte skolegangen hos Skt. Joseph søstrene på den Franske Skole på Østerbro.

I 1942 startede hun Katolsk Ungdomsklub ved kirken. Klubmøderne blev holdt lørdag aften. Først var der én times undervisning; herrerne i den ene sal med p. Brunicardi og damerne i en anden sal med p. Scherz. Derefter var der fællesspisning og hygge. Ofte også med sang, og dér var hun flittig ved klaveret. Ved en KU-festkomsammen med Jesu Hjertes ungdomsklub mødte hun sin kommende mand. De blev gift i august 1945 og var gift indtil hans bortgang i 1987.

Annonce

Flyttede til Dragør

I 1952 flyttede familien til Dragør. Dér blev forbindelsen til kirken det lille kapel på Rønne Allé. Tove Petersen fik skaffet et orgel dertil og blev en flittig organist og kunne ledsage til messerne.

I 1982 blev hun valgt ind til menighedsrådet og startede sit lange virke bl.a. som regnskabsfører på sognekontoret i Sankt Annæ Kirke. Arbejdet på sognekontoret varede helt frem til 2014. hvor en brækket hånd desværre satte en stopper for både bilkørsel og løft af tunge ministerialbøger.

Tove Petersen har altid været glad for musik og har spillet klaver siden sit 5. år. Senere blev det kirkeorglet, der vakte interessen, og hun har spillet i et utal af kirker bl.a. i Nakskov, Maribo, på Sostrup og ØM, Næstved hos søstrene og på de mange ture til Lourdes.

Et andet arbejde var Onsdagsklubben i Sankt Annæ Kirke, hvor hun var med til at planlægge talrige udflugter, foredrag, spisninger mm. Det stod hun for i mange år.

Annonce

Pavens besøg

I 1986 blev Tove Petersen valgt ind i Pastoralrådet, hvor hun sad i 12 år. Et af højdepunkterne var bl.a. besøget af Paven i 1989, hvor hun var med til at sige farvel på Flyvestation Værløse. Et andet højdepunkt var saligkåringen af Niels Steensen i Rom. Mange besøg i Lourdes er det også blevet til igennem årene.

Den 27. juni 2014 blev Tove Petersen udnævnt til Oblat i Redemtoristordenen. Det var en meget stor ære for hende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad os få naturvogterne på finansloven

Annonce