Amager Ressource Center (ACR) har supenderet døgnåbent på genbrugspladsen Kirstinehøj. Det sker som en konsekvens af frygten for øget smittespredning.
Derudover indføres en række adgangsbegrænsninger. Samtdig lukker alle nærbrugsstationer.
For genbrugspladserne gælder, at der er indført adgangsbegræsning på maksimalt 15 kunder ad gangen for at efterleve afstandskravet på to meter.
For Vægtergangen er adgangsbegrænsningen dog maksimalt fem kunder ad gangen.
- ARC følger myndighedernes anbefalinger og tiltagende med adgangsbegrænsning og midlertidig lukning flugter med disse og skal samtidig sikre ARCs medarbejdere mod unødig smitterisiko. Så snart det bliver muligt at droppe restriktioner på genbrugspladserne og genåbne nærgenbrugsstationerne, bliver det meldt ud på ARCs hjemmeside og sociale medie-kanaler, oplyser selskabet.