Annonce
CORONA

Google vil hjælpe fyrede lufthavnsansatte

Malou Aamund, direktør for Google i Danmark, vil hælpe ansatte, der har mistet deres arbejde i lufthavnen, med en digital opkvalificering. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.
Giganten Google har åbnet et kurssusforløb i Kastrup Lufthavn, der skal give nye digitale færdigheder til nogle af de ansatte, der har mistet jobbet i luftfartsbranchen.
Annonce

Fly, der holder stille. Butikker, som ligger øde hen. Tomme køkkener i catering. Et halvt år med coronakrise har betydet et voldsomt tilbageslag for luftfarten og aktiviteten i Kastrup Lufthavn, hvor rigtig mange ansatte de seneste måneder er blevet opsagt i lufthavnens cirka 500 virksomheder.

Men det vil giganten Google lave om på. I samarbejde med Tårnby Kommune vil Google give opsagte og ledige medarbejdere en digital opkvalificering.

Det sker i et center i selve lufthavnen.

Konkret vil cirka 100 opsagte og ledige - inden for områder som kontor og service - gennemgå fire ugers kursus i digitale redskaber såsom hjemmesidedesign, sociale medier og webanalyse. De kan herefter kalde sig ‘Digital Koordinatorer’.


Lufthavnen er en livsnerve for både Tårnby, København og hele Danmark. Derfor har det været meget trist at se den lukke ned og rigtig mange dygtige mennesker miste deres arbejde som følge af coronakrisen.


Annonce

En livsnerve

- Lufthavnen er en livsnerve for både Tårnby, København og hele Danmark. Derfor har det været meget trist at se den lukke ned og rigtig mange dygtige mennesker miste deres arbejde som følge af coronakrisen. Vi håber at kunne hjælpe nogle af dem videre, så de kan komme ud og bruge deres evner - måske endda på en ny måde, siger Googles danske direktør, Malou Aamund, i en pressemeddelelse.

- Et af svarene på coronakrisen bør være at sætte gang i et historisk løft af efteruddannelsen i Danmark. Og vi kan jo heldigvis se, det ikke behøver at være lange og opslidende forløb. Man kommer rigtig langt med korte og intensive kurser, som giver nogle helt hands-on digitale kompetencer til at tage med ud i de små og mellemstore virksomheder. Det gør en enorm forskel nærmest fra dag ét, siger Malou Aamund.

Googles kurser er såkaldt værktøjsneutrale; det vil sige, at man gør brug af en række forskellige digitale redskaber og er udvalgt af eksterne eksperter på baggrund af virksomhedernes behov.

Annonce
Annonce
CORONA

Flere Kastrup-svømmere smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DRAGØR

Ung mand såret af skud fra politiet

Annonce