Annonce
Amager

Gustav efter VM-triumfen på Hawaii: »Alt er muligt med fantastiske supportere«

Gustav passerer målstregen som verdensmester. - Foto: Familien Palm-Henriksen.

Gustav Palm-Henriksen fra Kastrup vandt søndag verdensmesterskabet for amatører på jernmandsdistancen Ironman i gruppen 18-24 år på Hawaii. »Jeg begyndte at få kramper efter to en halv time på cyklen, men heldigvis havde vi passeret det højeste punkt,« fortæller han til Amager Bladet.

Annonce

»Det var en helt speciel oplevelse med det sindssygt hårde klima, den fantastisk smukke natur og så lige et verdensmesterskab.«

Ordene kommer fra den nybagte verdensmester på den hele jernmandsdistance Ironman i aldersgruppen 18-24 år, 22-årige Gustav Palm-Henriksen fra Kastrup.

Fra VM-lejren på Hawaii fortæller han om sine oplevelser til Amager Bladet.

»Når man ligger i vandet om morgenen og ser solen stå op ud over bugten og alle andre er det samme sted for at vinde - ja, så bliver man glad og stolt over at vinde. Det var bestemt ikke ’A Walk In The Park’. Allerede efter to en halv time på cyklen begyndte jeg at få kramper i låret. Heldigvis havde vi passeret det højeste punkt og var på vej tilbage mod Kona. Krampen gik over, men jeg skulle holde hovedet koldt. Det er brutale forhold at køre race i varme og høj luftfugtighed. Det mærkede jeg tydeligt i marathonløbet,« fortæller Gustav, der gik ind til VM-strabadserne med mange og lange løbeture i bagagen.

»Jeg vidste, at jeg havde opbygget et forspring til de nærmeste konkurrenter på cyklen. Derfor tog jeg mig god tid i væskedepoterne for at køle kroppen af med isterninger og koldt vand.

Det var en helt fantastisk følelse at løbe de sidste 200 meter ned ad Ali’i Drive og vide, at den var hjemme.

Jo, anything is possible, så længe man selv tror på det og har nogle fantastiske supportere.«

Annonce

Ni timers tortur

En Ironman består af 3,8 km svømning, 180 km cykling og et marathonløb på 42,2 km.

Gustav præsterede en perlerække af toppræstationer og kunne løbe over målstregen efter ni timer, otte minutter og 13 sekunders kraftpræstation.

Svømningen klarede Gustav i tiden 54,48 minutter, mens cyklingen blev kørt i 4.42,37 timer. Det afsluttende marathonløb blev gennemført i tiden 3.26,02 timer.

Den nykårede verdensmester blev spottet som et af de helt store talenter for fire år siden, og i 2016 blev han kåret til årets talent i Kvik Kastrup.

I debutsæsonen imponerede han således med tiden 4.38,00 timer på den halve jernmandsdistance.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce