Annonce
Foredrag

Hvordan får du det bedste ud af den 3. alder?

Kaj Winther holder foredrag om aldringsprocessen. Foto: Kaj Winther
Annonce

Det spørgsmål har Kaj Winther ofte overvejet både professionelt og privat. Han er 73 år og lægeuddannet – først med speciale i blodpropper, nu ansat som professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Hvis vi vil have noget ud af livet som ældre, må vi lære at passe på os selv. Det gør vi ved at holde musklerne i gang. Det er så vigtigt, at vi bevæger os i det omfang, vi kan, fortæller Kaj og fortsætter:

- Hjernen kan man på en måde sammenligne med en muskel, forstået på den måde at hvis man bruger den, så holder den bedre. Bankospil, læsning, skak, kryds og tværs eller anden hjernegymnastik er jo fantastiske aktiviteter for hjernen, når man forlader arbejdsmarkedet.

Kaj Winther har via sit erhverv indgående kendskab til hvordan vores kroppe og sind reagerer på aldring. Der er en klar sammenhæng mellem fysisk og psykisk sundhed, og man ved at de, som er en del af et fællesskab, lever længere.

- Min gamle far, som blev 103 år, gav mig et godt råd: Sørg for at få dig nogle nye venner og bekendte, når du har rundet de 65 – og helst nogle, der er yngre end dig selv!, fortæller Kaj.

Du kan høre den garvede foredragsholder (og Fremad Amager fan) fortælle om aldringsprocessen og om hvordan man tackler den.

Det foregår i Urbanplanen, Beboerhus Nord, Røde Mellemvej 7, 2300 København S torsdag 24. september klokken 14.30–16.

Det er gratis at deltage, og tilmelding skal sendes til andreas.larsen@dgi.dk eller 5136 4757.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
CORONA

Smitteeksplosionen fortsætter i Tårnby

Annonce
Forsiden netop nu
FRANK JENSEN-SAGEN

Sophie Hæstorp: Vi skal ikke længere acceptere en kultur, hvor en hånd i skridtet, på røven eller brystet er ok, fordi man er kvinde

KRIMI

Helten bor i gaden med den grumme historie

Annonce