Annonce
Amager

Hvorfor opleves der mere flystøj - det vil lufthavnen også gerne vide

Salen i Vilhelm Lauritzen Terminalen næsten fyldt ti minutter før mødestart. - Foto: Hanne Bjørton

Københavns Lufthavn holdt i tirsdags nabomøde for at fortælle om sine planer om udvidelse og få input fra borgere i nærområdet. Det kom især til at handle om flystøj, partikelforurening og frygten for mere, når udvidelsen kommer.

Annonce

Københavns Lufthavn har planer om at udvide inden for lufthavnens nuværende areal, så passagertallet stiger fra de nuværende 30 mio. til 40 mio. passagerer om året - endda potentielt 60 mio. på længere sigt.

Det er blevet modtaget med skepsis fra en del borgere på Amager. Blandt andet fordi mange de seneste par år har oplevet en stigning i støjniveau både i Sundby, Kastrup, Tårnby og ved Sydvestpynten, og hvordan bliver det så, hvis antallet af flyvninger stiger i fremtiden.

Derfor har lufthavnen fokus på sin kommunikation med lokalområdet, blandt andet via et nabomøde, der blev holdt i Vilhelm Lauritzens terminal ved Amager Landevej i tirsdags.

Annonce

Fra nul til massiv støj

Lufthavnen kan vise en kurve med et drastisk fald i støjniveauet siden 1996, men så med en svag stigning i de seneste tre-fire år.

Amager Bladet har tidligere talt med borgere, der er meget generet af støjniveauet. Og vel at mærke ikke overraskede nytilflyttere, men mennesker, der har boet på øen i mange år, og dem var der flere af på mødet.

»Jeg har aldrig interesseret mig for Københavns Lufthavn, og jeg har boet i Sundby i 20 år. Men det er gået fra nul gener til massiv støj. Det er også fly på jorden, som vi kan høre inde i huset. Tallene må være taknemmelige, og når vi klager over støjen, får vi et svar om, at det skyldes vindretningen. Vi oplever ét, I siger noget andet,« sagde Maja fra Sundby.

Flere andre amagerkanere fortalte om samme oplevelse af øget støj.

Annonce

Hvem vil have støjmåler

Lufthavnens miljøchef Inger Seeberg forsikrede, at lufthavnen gerne vil i dialog og fortælle, hvad man ved.

Selv om passagerantallet har været støt stigende, er de mest støjende fly udfaset i 90’erne og de næstværste i nullerne. Så årsagen til den øgede støj er ikke soleklar.

»Antallet af henvendelser er firdoblet om lugt, støj og luftforurening. Vi forsøger at svare i forhold til, hvad vi kan se i driften. Hvis der for eksempel er motorafprøvninger eller vindretninger, så svarer vi det. Vi vil ikke afvise, at der er et øget støjniveau - det er ikke fordi vi sidder og putter med nogle oplysninger om hvorfor, det er fordi vi ikke ved det. Vi vil også gerne være klogere,« sagde Inger Seeberg.

Lufthavnen har et nyt støjovervågningsanlæg med 12 permanente og to mobile støjmålere, som den på fotoet herunder. Den ene er placeret i Kongelundsområdet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

»Vi er ved at lægge en plan for, hvor de skal stå, så hvis nogen brænder for at have en stående på privat grund i nærheden af Sundbyvester Plads og Grækenlandsvej og med mulighed for at trække en smule el, så kunne det løfte sløret for os for nogle data,« sagde Inger Seeberg.

For nogle år siden rev lufthavnen en SAS-hangar fra 1950’erne ned, som også fungerede som støjskærm. Siden er der bygget to P-huse, men der har været mistanke om, at de ikke hjalp mod støjniveauet.

»Så nu er der bygget en 13 meter høj erstatningsstøjskærm som blev færdig i oktober,« fortalte Seeberg.

Annonce

Fuel-lugt og partikler

Borgernes spørgsmål handlede også om lugt af fuel og bekymring for, om partikelforureningen er sundhedsskadelig for nærområdet.

Lufthavnen har i flere år målt partikelkoncentrationen på eget område med fokus på arbejdsmiljøet. Og har i samarbejde med flere fagorganisationer arbejdet på at nedbringe partikelforureningen. Blandt andet ved at udskifte dieselkøretøjer i lufthavnen med elbiler.

Der er gryende interesse i Tårnbys byråd for at måle og få undersøgt partikelforurening og støj uden for lufthavnen - læs om det i artiklen her.

Annonce

Lufthavnen vil forskyde tværbanen

Tværbane forskydes - tidshorisont

  • Københavns Lufthavn vil forskyde tværbanen, så den forkortes i nordvest og forlænges 300 meter mod sydøst, som vist med gul pil på illustrationen herover. Det vil give plads til flere standpladser til fly i nordvest. Ud- og indflyvning via tværbanen skal herefter alene ske ind fra og ud over Øresund, ikke over boligområder nordvest for lufthavnen.
  • Inden for de nærmeste uger ansøges Transportministeriet om tilladelse til forskydningen af tværbanen. Så følger ændring af lovgrundlag, lokalplanbehandling, miljøvurdering. Den myndighedsproces forventes at vare til 2025, så den forskudte tværbane føres tidligst ud i livet i 2027/2028.
  • Kilde: Københavns Lufthavn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Annonce