Annonce
Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Juleoptoget på Amagerbrogade overværes hvert år af op til 80.000 mennesker, men nu hænger det i en tynd tråd på grund af coronarestriktioner. Arkivfoto: Michael Paldan.
Ama'rButikkerne der står for det årlige juleoptog på Amagerbrogade er ikke så optimistisk i forhold til årets afvikling.
Annonce

Der er mindre end fem måneder til det årlige juleoptog på Amagerbrogade, hvor cirka 80.000 mennesker stimler sammen langs gaden for at opleve pigegarder, festklædte deltagere og køretøjer. Planen er, at optoget afvikles lørdag 28. november med start fra Gyldenrisvej. Det er dog langt fra sikkert, at optoget kan gennemføres på grund af coronarestriktioner.

- Jeg er en smule bekymret for om vi kan gennemføre optoget. Selve optoget kan vi sagtens håndtere ved at deltagerne holder afstand, men problemet er den store menneskemængde, der står meget tæt og på langs af Amagerbrogade, fortæller Ama'rButikkernes nyvalgte formand, Mogens Steffesen, til Amager Bladet.


Selve optoget kan vi sagtens håndtere ved at deltagerne holder afstand, men problemet er den store menneskemængde, der står meget tæt og langs Amagerbrogade.

Mogens Steffense, formand, Ama'rButikkerne


- Vi kæmper hårdt for at få klarhed over de gældende restriktioner til den tid, for det vil være brandærgerligt at skulle aflyse juleoptoget. Til gengæld bliver ingen snydt for julebelysningen. Derfor er det også så vigtigt, at amagerkanerne køber skrabelodder ude i butikkerne, så vi kan få finansieret udsmykningen. Vi modtager bidrag fra medlemsbutikkerne og de to lokaludvalg, men det er ikke nok til at dække alle udgifter. Jeg tør dog godt love, at det nok skal blive jul på Amagerbrogade - med eller uden optog, siger Mogens Steffensen.

Læs et større interview med formanden i Amager Bladets udgave onsdag 8. juli.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Annonce