En tog på cirka 300 kilometer. Det er udfordringen for Lasse A. Bøgh alias Kajak-Lasse, der er taget på togt i havkajak fra Thurø på Sydfyn til Amager.
Lasse padler gennem det danske land og lever i ét med den smukke natur, men vejret bestemmer, hvordan rejsen folder sig ud.
Det er ikke første gang at Kajak-Lasse er på længere rejser i havkajak. Han har nemlig tidligere i år været både Fyn Rundt, Langeland Rundt og Amager Rundt, og i vinteren 2019 roede
Kajak-Lasse faktisk hele Danmark Rundt: Et togt på 1.333 km, som tog 44 dage at gennemføre.
Kajak-LasseDet er en lidt speciel følelse at skulle rejse mellem de to destinationer. Specielt fordi at det er en manifestering af, at jeg nu lever i den anden del af landet end mit barndomshjem, men også fordi at jeg har taget turen utallige gange i tog, bus og bil. En tur som normalt tager to-tre timer, men fordi at turen nu skal tages i havkajak, kommer den til at tage mellem fire-fem dage, alt efter vejret.
Med en alder på 25 år var han den yngste til at ro Danmark Rundt i havkajak. Tilmed gennemførte Kajak-Lasse sin rejse i vintermånederne og blev derfor også
den kun anden person til at gennemføre den ekstreme kajakrejse alene om vinteren.