Annonce
Fodbold

Kastrup Boldklub i FCK-samarbejde

Aftalen er på plads. I Telia Parken fik klubsamarbejdet mellem Kastrup Boldklub og FC København det grønne stempel af repræsentanterne fra de to klubber. Foto: FC København.
Kastrup Boldklub bliver samarbejdsklub med FC København. Aftalen betyder blandt andet, at Amager-klubben kan dygtiggøre klubbens trænere.
Annonce

- Vi ønsker at dygtiggøre og opklassificere vores trænere, og det set-up som FCK kan tilbyde, er det helt rigtige for os.

Det siger Kastrup Boldklubs formand Thomas Hjerrild i en fælles pressemeddelelse, der ved middagstid blev udsendt af Amager-klubben og FC København.

De to klubber har indgået en samarbejdsaftale på linje med de øvrige 45 samarbejdsklubber, der har indgået aftaler med FCK.

- Med samarbejdet vil vi kunne trække på FCK store erfaring og læringsmateriale, og vi vil få nogle unikke muligheder for vores medlemmer og samarbejdspartnere i Kastrup Boldklub. Aftalen vil styrke vores trænerprofil, og vi vil kunne tilbyde helt specielle fordele for vores trænere i samarbejdet med FCK, siger Thomas Hjerrild.


Kastrup Boldklubs bestyrelse og sportslige udvalg ser frem til samarbejdet med FCK, og vi glæder os til at introducere FCK for vores klub, når vi kommer over på den anden side af sommerferien.

Thomas Hjerrild, formand, Kastrup Boldklub


Kastrup-formanden påpeger, at FCKs visioner om udvikling af spillere, trænere og klubånd er i tråd med klubbens egne visioner for udvikling af spillere.

- Vores spillere vil i dagligdagen opleve flere nye tiltag i form af deltagelse i forskellige arrangementer sammen med FCK. Træningsmiljøet vil fremover blive mere udviklende og fordrende for den enkelte spiller på alle niveauer, understreger Thomas Hjerrild.

Annonce

Mangfoldig er en styrke

Nick Sigby-Hansen, leder af FC Københavns Klubsamarbejde nævner mangfoldigheden som en stor styrke i Kastrup Boldklub.

- Det er den diversitet og mangfoldighed, som der nu er i vores klubfællessskab, siger han.

- I FCK og alle vores samarbejdsklubber nyder vi godt af det gennem videndeling på tværs, men med et fælles mål for øjet; at skabe de bedste rammer og det bedste miljø for klubbernes børne- og ungdomsmedlemmer. Vi ønsker at være med til at skabe de bedste forudsætninger og rammer for god fodboldtræning i Kastrup, og nøglen til det starter med dygtige børnetrænere og dygtige fodboldledere,' udtaler Mirhan Fazliu, sportslig ansvarlig i FC Københavns klubsamarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Annonce