Annonce
Amager

Krisen kræver nye idéer: Kammerkor øvede online - men uden at synge sammen

Annonce

Tilstandene er så småt i gang med at vende tilbage til det normale, men over en længere periode har coronavirussen lagt landet ned, og i lang tid har det ikke været muligt at mødes i større forsamlinger.

Men hvad gør man så, hvis man er et kammerkor, der om nogen er afhængige af, at man kan mødes og synge sammen?

Den udfordring stod Kammerkoret Aventura, der normalt holder til i Sundby Kirke, overfor, og det var bestemt ikke nemt at finde en løsning.

Det fortæller Johanne Urup, der er korets formand:

»I de første par uger efter Mette Frederiksen lukkede landet ned, holdt vi pause. Men så fandt vi ud af, at det godt kan lade sig gøre både at mødes og hyggesnakke, men også at synge online.«

Vejen dertil var dog ikke nem. Koret forsøgte sig både med Skype, Messenger, Teams og Zoom, men på grund af store forsinkelser på lyden var resultatet mere sjovt, end det var godt.

Korets dirigent, Dorte Klingenberg Iversen, fik dog den idé, at alle sangere skulle slukke deres mikrofoner, så de kun kunne høre dirigentens klaver, mens de samtidig kunne øve deres stemmer hver for sig.

Løsningen bar frugt. Det viste sig dog først, da de endelig kunne mødes igen i mindre grupper, efter Danmark så småt begyndte at åbne op igen.

»Vi mødtes i en have, og det var fantastisk at synge sammen igen og rent faktisk høre, at den alternative øvemetode, vi har brugt, virkede,« siger Joan Krogh, der er sopran i koret.

Hun uddyber dog, at de glæder sig til at mødes alle sammen til en fælles korprøve.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Amager

Atletikklub hurtigt ude af startblokken

Amager

Fælledbyggeri i høring til efteråret

Amager

Borgmester: Det er en meget trist dag

Annonce