Kunstneren Coco Octaviosen - også kendt som Coco Electra med galleri på Amagerbrogade 7 - er knust. Hun har netop haft indbrud i sit galleri og fået stjålet fire originale værker.
- Jeg har måske flere, der er stjålet. Det er svært at få overblik over lige nu, skriver Coco på sin Facebook-profil.
- To af originalerne var solgte, og jeg er knust, fordi jeg ikke kan erstatte dem eller male nogen nye magen til. Ét af værkerne var et hjertebarn - noget jeg har malet på hen over tre år, forklarer Coco, der er billedkunstner på fuld tid, og tidligere har arbejdet som tatovør hos Bright Side Tatoo.