Annonce
BUTIKSLIV

Lasse bliver aldrig mæt af grød: Nu vil han åbne butikker i udlandet

Lasse Skjønning Andersen bliver aldrig mæt af grød - eller af ambitionen om at åbne flere butikker. Foto: Jan Jeppesen.
31-årige Lasse Skjønning Andersen har i fire år haft en personlig drøm om at åbne en grødbutik på Christianshavn. Nu er det lykkedes for iværksætteren, der for ti år siden tog på en nærmest umulig mission for at få danskerne til at elske grød. Butikken i Prinsessegade er nummer ti i rækken. Nummer 11 kan få adresse i Norge.

De stod dér i den lange kø og ventede på at komme ind i det forjættede land til iværksætteren Lasse Skjønning Andersens nye GRØD-butik. Nummer ti i rækken. Placeret på Christianshavn. I Prinsessegade 23. De ville alle ind for at smage på åbningstilbuddet. Et bærger grød til fem kroner.

- Det smager rigtigt godt, siger en studerende, der indtager dagens morgenmåltid med en veninde. - Jeg er især glad for de smagsvarianter, der er i grøden. Og så koster det kun fem kroner. Det kunne jeg ikke have lavet derhjemme, siger pigen.

Hun rammer lige ind i det segment, der har ført til, at Lasse Skjønning Andersens nærmest umulige koncept er blevet en bragende succés. Det er nu ti år siden, at den første GRØD-butik blev åbnet. Dengang var Lasse Skjønning Andersen bare en knægt på 21 år med en vanvittig idé. Nu er der ingen grænser for, hvor langt konceptet kan nå ud over de danske grænser. Det store udlandseventyr bliver indledt med en butik i Norge.

Annonce
De stod i kø i flere timer for at smage på grøden i den nye butik på Christianshavn. Foto: Jan Jeppesen.

En personlig drøm

At butik nummer ti lige rammer ned i hjertet af Christianshavn er ingen tilfældighed, forklarer den 31-årige ejer, mens han nyder udsigten til den lange kø af kunder.

- Lige præcis det her lokale var tomt for fire år siden, fordi den tidligere smørrebrødsforhandler stoppede. Jeg kom i dialog med andelsboligforeningen og var millimeter fra at underskrive lejekontrakten, men fik kolde fødder dengang. Vi havde måske ikke helt selvtilliden. Jeg har kørt forbi flere gange om dagen i fire år og tænkt, hvor er det ærgerligt, vi ikke slog til dengang. Jeg er selv flyttet til Christianshavn, så det er også en personlig drøm, der nu er gået i opfyldelse. Men denne del af København har også det højeste indkøb af økologi i Danmark, som mange unge, lidt ældre og turister går efter. Derfor er det et helt perfekt sted, forklarer Lasse Skjønning Andersen.

Han åbnede den første GRØD-butik i Jægersborggade på Nørrebro. Siden er der åbnet butikker på Frederiksberg, Vesterbrogade, Strandvejen og i Aarhus.

Grød-konceptet er nået til Christianshavn. Næste step er en butik i Norge, forklarer Grød-ejeren. Foto: Jan Jeppesen.
Annonce

Opgør med grød-myten

Ekspansionen var aldrig sket uden en holdningsændring blandt danskerne og et opgør med myten om, at grød kun er en fattigmandsspise eller bare en klistret havegrød.

Alligevel kan det virke overilet at åbne endnu en bar midt i en krisetid, erkender Lasse Skjønning Andersen:

- På papiret har vi aldrig haft dårligere vilkår end vi har lige nu. Før coronakrisen var vi en velpolstret virksomhed med penge på kistebunden, fordi vi havde drevet en fornuftig købmandsforretning i mange år. Og nu har vi en gæld på to millioner kroner til staten efter 14 måneder. Så jo, coronakrisen gør ondt. Og det virker sindssygt at skulle gældsætte sig yderligere for at åbne endnu en bar.

Men grundlæggende tror vi, at vores koncept holder. Et langtidsholdbart projekt, der handler om at lave grød til folket. Fordi det smager godt, og fordi det rammer lige ind i megatrends med lokale råvarer og bæredygtighed.

Det er altid magisk med runde tal, men drømmen er at vise hele verden, at grød er alt andet end kedeligt. Vi skal åbne så mange butikker som vi kan. Vi er på vej til Norge. Og det er første step ud i verden, understreger den danske grød-konge.


Grød skal smage godt. Vi er for priviligerede til at spise dårlig mad. Havegrød skal tænkes kreativt ogi flere smagsaspekter og dimensioner. Det lyder måske lidt højpandet, men det er faktisk ret simpelt. Grøden skal smage godt med god konsistens og saltning, sødt og syrligt.


Det store rykind på åbningsdagen skabte travlhed i det lille køkken. Foto: Jan Jeppesen.

Lasse Skjønning Andersen

Lasse Skjønning Andersen åbnede den første GRØD-butik i 2011.

Butikken på Christianshavn er nummer ti i rækken. Næste butik åbner i Norge.

Som supplement til de fysiske butikker har han udgivet flere kogebøger og opskrifter på blandt andet risengrød, rødgrød med fløde, risotto med svampe, og alt andet som rimer på grød.

Lasse Skjønning Andersen giver selv en hånd med, når der skal serveres grød. Foto: Jan Jeppesen.
Annonce
Annonce
Alarm112

25-årig indlagt med hovedtraume efter sammenstød med cyklist

Annonce
Annonce
Oplevelser og kultur

Dansk festival scorer Metallica til koncert i 2022

Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal 19. maj: Dragør og København står for dagens hop

Erhverv

Madanmeldere kårer Alchemist til Europas bedste restaurant: To andre københavnske restaurant med i topfeltet

Erhverv

Københavns Lufthavn forventer en lidt mere normal sommer

CORONA

Dagens coronatal 18. maj: Små udsving i smittetallene

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

CORONA

Dagens coronatal 17. maj: Sydamager holder skansen, københavnske smittetal falder

Alarm112

30-årig stukket flere gange i ryggen ved Amager Strandpark

Indland

Dragør Kommune opfordrer privatansatte til hjemmearbejde

CORONA

Dagens coronatal 16. maj: Sydamager holder smittetallene i ro. I København går det stik modsat

Den muntre klumme

Birger lister til Ø og Lillemor shopper klude på Fjæsbuk

Indland

Coronaramt Dragør beder forældre holde små børn hjemme

CORONA

Dagens coronatal 15. maj: Københavnske smittetal fortsætter med at stige

Indland

Dragør tæt på kritisk grænse - borgmester venter nedlukning

CORONA

Dagens coronatal 14. maj: Antallet af smittetilfælde falder en smule

Alarm112

Ekstra Bladet dømmes for iscenesat indbrud - undgår straf

CORONA

Dagens coronatal 13. maj: Smittetallene fortsætter med at stige i København og Tårnby

Alarm112

71-årig dømt for at stikke bartender ihjel på Christiania

CORONA

Dagens coronatal 12. maj: Smittetallene stikker af i Tårnby

Musik

Copenhell får besøg af Kiss til næste års musikfestival

Erhverv

Coronavirus giver trecifret milliontab hos Københavns Lufthavn

CORONA

Dagens coronatal 11. maj: Tårnby runder et incidenstal, der er over 200

Annonce