Annonce
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

En kæmpemåge er dukket op i Amager Strandpark lige før broen til Helgoland - et af projekterne i Børnekulturhus Ama'rs ferieaktiviteter i Amager Strandpark. Foto: Mariella Harpelunde Jensen
Børnekulturhus Ama'r har igen i år gratis ferieaktiviteter i Amager Strandpark for børn til og med uge 31. Her skal der males, leges og bygges et par kæmpestore trædyr.
Annonce

Måske har du allerede lagt mærke til, at en måge af en størrelse ud over det sædvanlige har indtaget Amager Strandpark.

Træskulpturen er bygget af børn, der deltager i Børnekulturhus Ama'rs sommeraktiviteter på stranden i tæt samarbejde med Dansk Hulebyg, og den får selskab af en rejehule.

- De skal stå på stranden hele sommeren, og så er det meningen, at de til september flytter til Arsenaløen, hvor Kulturhavn København har sit børneområde. Her skal børn til den tid sammen med Dansk Hulebyg og Sebastian Klein sammen bygge en kirkeugle, fortæller leder af Børnekulturhus Ama'r, Vibeke Nathalia Nielsen - også kaldet Søs.

Annonce

Tilmelding nødvendig

Til og med uge 31 har Børnekulturhuset Ama'r gratis sommerferieaktiviteter for børn i strandparken.

- Vi bygger videre i mindre skala og laver illustrationer af dyr og det, vi finder i naturen. Billedkunstner Maria Lau Krogh er her alle ugens dage, hvor vi både kører et formiddags- og eftermiddagshold, så vi kan nå at spritte af mellem holdene, siger Vibeke Nathalia Nielsen.


De skal stå på stranden hele sommeren, og så er det meningen, at de til september flytter til Arsenaløen, hvor Kulturhavn København har sit børneområde.

Vibeke Nathalia Nielsen, leder af Børnekulturhus Ama'r


På grund af corona-restriktioner er der maxantal på hvert hold, og selv om det er gratis at deltage, skal man tilmelde sig på billetto.dk - søg på Børnekulturhus Ama'r.

- Og vi har selvfølgelig arbejdshandsker på og bruger håndsprit, siger kulturhuslederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Løftet pegefinger

Københavns Politi inden udsigt til hedebølge: Vi er nødt til at stramme skruen

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Annonce