Annonce
Amager

Mette Frederiksen besøgte Tårnby Gymnasium

Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard tog en snak om uddannelsespolitik på Tårnby Gymnasium. Privatfoto
Annonce

TÅRNBY: Tårnby Gymnasium fik i torsdags besøg af Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, som fortalte om partiets uddannelsespolitik.

Hun fik følgeskab af den lokale folketingskandidat Peter Hummelgaard, og han er utilfreds med, at Tårnby og Ørestad Gymnasium ifølge en ny opgørelse fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) risikerer at få en samlet regning via regeringens omprioriteringsbidrag på over 90 mio. kroner som følge af regeringens uddannelsesnedskæringer, skriver han til Amager Bladet.

»Jeg er selv student fra Tårnby Gymnasium, hvor en meget stor andel af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en længere uddannelse. Jeg er meget bekymret for, at så store nedskæringer først og fremmest vil ramme de elever, som har brug for en ekstra hånd. Og at konsekvensen vil være, at det i fremtiden bliver endnu sværere for unge fra eksempelvis ufaglærte hjem at få en studentereksamen,« skriver Peter Hummelgaard.

De to politikere mødtes med gymnasiets 850 elever, som fik mulighed for at stille spørgsmål til den socialdemokratiske statsministerkandidat.

Socialdemokratiet vil afskaffe omprioriteringsbidraget, hvis partiet kommer til magten. Regeringen lægger derimod op til, at omprioriteringsbidraget skal fortsætte de kommende år. /haj

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce