Annonce
Amager

Movia vil rette ustabil bus 250S til med mere robust køreplan

Der er også forsinkelser på bus 33. - Foto: Arkivfoto Michael Paldan
Annonce

Da busplanerne 13. oktober blev ændret, og det i stedet for 350S blev 250S, der skulle køre mellem Dragør og hovedstaden, lå det i luften, at nu blev buslinjens pålidelighed bedre, blandt andet fordi man kører ad Langebro i stedet for Knippelsbro, og fordi busserne er af nyere dato.

Men sådan er det ikke gået. Dragør Kommune bad 8. november Movia om en status på driftsforstyrrelser på linjen. Movia konstaterer, at kun 60-70 procent af kørslerne overholder afgangstiderne, hvor målsætningen er 85 procent.

Problemet med GO-kørsel, altså hvor chaufføren for at vinde forsinkelser ind springer over strækninger på ruten uden at tage passagerer op, fortsætter også. Movia konstaterer, at der i uge 43 og 44 var 34 GO-kørsler med 250S.

Problemerne skyldes for lidt køretid i køreplanerne, og Movia sætter derfor fra 8. december en mere robust køreplan i drift og sørger for særskilt trafikinformation til passagerne på linjen. I det nye år følges op med en ny analyse.

Også linje 33 har problemer, især i retning mod Københavns Rådhusplads, hvor den gennemsnitlige forsinkelse er omkring 12 minutter i eftermiddagsmyldretiden, og forsinkelsen fortsætter i aftentimerne.

Som årsag peges der på, at antallet af afgange i myldretiden blev reduceret fra seks til fire i timen ved indførelsen af Nyt Bynet. Og så viser passagertællinger, at linjen har omtrent 20 procent flere passagerer end budgetteret. Det vil kræve lidt flere analyser at finde årsag og løsning.

Annonce
Annonce
Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Annonce