Annonce
Amager

Nada hjælper unge med at skaffe praktikpladser

Den 20-årige Amagerpige medvirker i en ny episode af podcastserien ’Samtaler om uddannelse’, som henvender sig til uddannelsesvejledere og elever i 8., 9. og 10. klasse. Foto: Hillerød Tekniske Skole.
20-årige Nada Qaderzadeh fra Amager hjælper folkeskoleelever, der gerne vil i erhvervspraktik. 'Det er ikke alle, der har en mor eller far, som kan skaffe en praktikplads,' siger hun.
Annonce

- Det er ikke alle, der har en mor eller far, som kan skaffe en praktikplads, siger Nada Qaderzadeh, der hjælper øens folkeskoleelever som søger praktikplads. For det er ikke alle, der har nemt ved at finde en praktikplads.

Nada er projektkoordinator for Københavns Kommune. Hendes opgave er at hjælp unge fra 8.-10. klassetrin, blandt andet giver en hånd til at formidle de unges ansøgninger videre til virksomhederne.

- De unge sender deres ansøgninger til mig, og vi har så et samarbejde med omkring 130 virksomheder, som jeg kan kontakte for at høre, om de har mulighed for at tage imod en praktikant, fortæller den 20-årige Amagerpige.

Foruden at videreformidle de unges praktikansøgninger er hun ansvarlig for sociale medier og koordinerer events og møder. Så Nada har mange bolde i luften og er beæret og stolt over det store ansvar, hun er blevet givet.

- Jeg synes, det er ret sejt, og jeg er glad for, at de har så stor tiltro til mig. Det er lidt usædvanligt for en på 20 år at have så meget ansvar, siger hun.

Annonce

Frivillig rollemodel

Efter at have færdiggjort en HHX-uddannelse sidste sommer trængte Nada til en pause fra bøgerne og besluttede sig for at holde et sabbatår, som hun ved siden af arbejdet som projektkoordinator har brugt på at være frivillig rollemodel.

Det vil sige, at hun tager ud til forskellige arrangementer - eksempelvis på folkeskoler - og deler sin uddannelseshistorie i håbet om, at den kan inspirere andre.

- Det er vigtigt for mig at fortælle, at der kan være en masse bump på vejen, når man skal tage en uddannelse. Det er okay, at man er i tvivl om, hvad man vil, og at man ikke føler sig topmotiveret hver eneste dag, for det at tage en uddannelse er ikke altid en dans på roser, siger Nada.

Når Nada taler om bump på vejen, baserer hun det på sine egne erfaringer. Da hun ikke trivedes i den gymnasieklasse, hun startede i, besluttede hun sig til at skifte over til en anden linje på samme skole - og det skulle vise sig at være en god beslutning på alle måder.

- Jeg følte, at jeg havde brug for en ny start sammen med nogle nye mennesker. Samtidig passede min nye linje mig rigtig godt rent fagligt, og jeg fik lavet en masse spændende projekter, siger Nada, der rykkede fra gymnasiets internationale business-retning til en linje med udgangspunkt i projektledelse.


Det er vigtigt for mig at fortælle, at der kan være en masse bump på vejen, når man skal tage en uddannelse. Det er okay, at man er i tvivl om, hvad man vil, og at man ikke føler sig topmotiveret hver eneste dag, for det at tage en uddannelse er ikke altid en dans på roser.

Nada


- Min linje var rigtig relevant for det virkelige liv. Jeg kunne godt lide, at vi fik lov til at tage ansvar og prøve nogle ting af i virkeligheden. Det gav et selvtillidsboost at tale med nogle voksne mennesker og opleve, at man blev taget seriøst. Vi prøvede kræfter med mange forskellige opgaver. Nogle af mine klassekammerater lavede analysearbejde og markedsføringsplaner for rigtige virksomheder. Og jeg var for eksempel med til et projekt, der gik ud på, at vi skulle skitsere en hel idrætsdag på skolen og præsentere vores idé for hele årgangen på projektledelse og vores inspektør. Derefter blev der valgt en vinder, der så fik lov til at arrangere selve idrætsdagen.

Annonce

Gik ned med stress

Når Nada er ude som rollemodel, gør hun også meget ud af at fortælle de unge, at de skal huske at slappe af. I løbet af sin egen gymnasietid mærkede hun nemlig på egen krop, at der er grænser for, hvor meget du kan presse dig selv, før din krop siger stop.

Nada skulle spare op til sin studietur, så hun arbejdede torsdag og fredag efter at have været i skole fra 8 til 16. Og da hun også arbejdede i weekenderne og derfor nærmest aldrig kunne holde fri, blev det hele for meget for hende til sidst.

- Jeg pressede mig selv, og det gjorde, at jeg blev rigtig stresset og fik det skidt. Derfor endte jeg mig med at sige mit studiejob op,” siger Nada.

- Derfor fortæller jeg altid de unge, at de skal huske at slappe af, og at de altid kan snakke med deres lærere, hvis de er pressede. Man skal huske at tage sig af sig selv, og man kan godt være ærlig over for sin lærer og bede om udsættelse på en opgave, hvis man mærker, at presset er ved at blive for stort.

Når Nada bliver spurgt om, hvem der har præget hendes syn på uddannelse, fremhæver hun sine forældre, der kom til Danmark fra Mellemøsten i slutningen af 90’erne.

- Mine forældre har begge taget en uddannelse og bygget et liv i Danmark ud af ingenting. De har altid sagt, at det er vigtigt, at jeg får en uddannelse, så jeg kan finde et godt job og få det så godt som muligt her i Danmark, siger Nada, der planlægger at læse videre på et tidspunkt i fremtiden:

- I øjeblikket synes jeg, det er fedt at se noget andet end en tavle og en computerskærm. Jeg vil gerne læse videre – lige nu ved jeg bare ikke, hvad jeg vil læse. Og det har jeg det egentlig fint med. Jeg stresser ikke over det og er sikker på, at det nok skal komme på et eller andet tidspunkt. Det er garanteret sundt nok at bruge noget tid på at mærke lidt efter, hvad jeg gerne vil, fastslår hun.

Dit Barns Fremtid

Ditbarnsfremtid er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne. Alle tiltag og produkter er udviklet i samarbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere.

Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg - og ofte efterlyser gode råd til uddannelsessnakken.

'Samtaler om uddannelse’ er en podcastserie, som har fokus på uddannelse og de dilemmaer og overvejelser, der er forbundet med et uddannelsesvalg. https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/

Podcastserien er produceret af forældreindsatsen Ditbarnsfremtid.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Friluftsliv

Ny spejdergruppe på Fælleden

Bogfestival

Bogforum udsættes til 2021

Amager

Én gang Fremad, altid Fremad

Amager

Vibeke skrev bog om sin blodprop

Annonce