Annonce
Amager

Netto i nye klæder i Hollænderdybet

Stueetagen i bygningen her, Hollænderdybet 3-5, undergår lige nu en større forvandling, hvor Netto genåbner 4. september i helt nye klæder og med et nyt koncent. Foto: Hanne Bjørton
Annonce

AMAGERBRO: Netto i Hollænderdybet åbner i nye klæder 4. september, fortæller discountkæden i en pressemeddelelse. Her introduceres nemlig Nettos nye butikskoncept, hvor både farver, musik, varer og medarbejdernes tøj er opdateret.

Frugt- og grønt-afdelingen kommer til at spille en mere bærende rolle, og convenience-varer får sin egen sektion, så det er nemt at finde de nemme måltider.

Butikschefen i Netto-butikken siden 2017, Pia Elsebeth Knuth, startede sin karriere i Netto i 2006, da hun vendte livet som selvstændig ryggen for at få et 8-16 job som kasseassistent. I 2009 overtog hun jobbet som butikschef i Netto Friheden, men ville efter otte år gerne hjem til Amager, hvor hun også bor, og så blev hun tilbudt stillingen som butikschef i Hollænderdybet.

Hun glæder sig til at møde kunderne i den nye butik:

»Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Nettos nye butik i København S er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019. Målet er, at samtlige Netto-butikker inden for fem år skal renoveres og stå klar i det nye koncept.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

Flydende italiensk luksus i havnen

Amager

Her er Amagers største frisørsalon

Amager

Måge og reje størrelse XL i strandparken

Amager

Juleoptoget hænger i en tynd tråd

Annonce